Tal Med Børn

Kender du dine VIA styrker ?

Kender du dine 5 top styrker – VIA styrker

Jeg spørger ikke ind til hvad du er god til, dine kvalifikationer eller talenter, som er det de fleste i daglig tale forbinder med styrker.

I denne sammenhæng skal du se styrker som holdbare, fundamentale menneskelige kvaliteter lig med KARAKTERSTYRKER . En bestemt måde at handle, tænke og føle på, der er autentisk, energigivende og som muliggør optimal funktion, udvikling og præstation.

Styrker adskiller sig fra talenter, evner, færdigheder, kompetencer og ressourcer ved at man kan anvende styrken bredt i mange forskellige situationer og kontekst. Karakterstyrker går på tværs, og kan bruges på arbejde, fritid, skole og hjem.

 

Hvem står bag

Bag tænkningen om menneskers 24 styrker står de to psykologer Christopher Peterson og Martin Seligman. De er et modspil til diagnosekulturen. Tanken var at en fokusering på dyder og karakterstyrker kunne danne grundlag for at arbejde med mennesker ud fra en positiv psykologisk vinkel med fokus på trivsel og vækst

Der er forskningsmæssigt belæg, og en dokumenteret effekt af at arbejde med styrker, gør os gladere mere tilfredse, skaber positiv energi.

Når vi bruger vores 5 top styrker bliver vi engagerede, laver bedre præstationer og når vores mål mere effektivt.

De bidrager til et godt liv, når vi bruger dem bevidst og målrettet

 

 

Hvorfor kende og bruge sine top styrker

Mennesker der bruger deres styrker :

  • Er lykkeligere
  • Er mere selvsikre
  • Har mere selvtillid
  • Har mere energi og vitalitet
  • Oplever mindre stress
  • Er mere modstandsdygtige
  • Opnår deres mål bedre

 

 

Lad mig præsentere dig for et par eksempler:

Hanne er god til at stå på skøjter og Hans til at dykke. Talenter eller evner, der kan give sjov, glæde og succesoplevelser i fritiden, men som ikke hjælper dem i matematiktimerne.

At Peter er dygtig til de små tabeller er nyttigt i matematiktimerne. Det giver ham glæde stolthed og selvtillid, men det hjælper ikke i gymnastiktimerne.

Sofie har karakterstyrken vedholdenhed som en af sine 5 top styrker. Den styrke vil hun derimod kunne bruge på tværs af skole og fritid og senere som voksen i arbejdslivet. Den kan hjælpe hende til både, at lære at står på skøjter, dykke og til at lære de små tabeller.

Du kan tage VIA styrke testen på dansk nu og børn kan også tage den

Det blev tydeligere for mig, da jeg tog testen og fandt frem til mine 5 top styrker, hvorfor jeg i min daglig er så grundlæggende tilfreds.

Jeg bruger mine 5 top styrker, og urets tid til at skabe flow, være til stede og nærværende i det jeg laver. Samtidig får jeg også noget fra hånden.

 

 

Mine 5 topstyrker

Mine fem top styrker

er på baggrund af den test jeg tog for nylig følgende:

 

VIA styrker

 

 

Teorierne baserer sig på 24 styrker

Tag din egen test

VIA-testen blev udviklet på engelsk, men er nu oversat til dansk. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at tage testen for på den måde at få en indikation af de områder, du er stærk på.

Begynd med at besøge VIA Survey og registrer dig som bruger. Hvis din internetbrowser er sat til dansk, vil testen automatisk være på dansk. Testen og testresultatet i form af en profil er ganske gratis. Børn kan også udføre den sammen med dig i nærheden, for der kan være nogle af spørgsmålene, de ikke forstår.

 

Skriv dig frem til dine styrker på en SkriveChallenge

 

Klik på billedet for at læse o mit Skrive Lab

 

 

Lyst til Tips, Trædesten og Træning – kom med i min lukkede fbgruppe Forældreledelse

 

 

 

Foretrækker du mail i stedet, så tilmeld dig og  få tips og trædesten til børneopdragelse og redskaber, der gør det nemmere for dig at støtte dine unger i at have det godt og klare sig godt

inspirationsmail

Gem

Mette Weber

Mette Weber

Din Sparringspartner i Personlig Udvikling & Forældreledelse

3 reaktioner

Skriv en kommentar

Tal Med Børn - På Den Fede Måde

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være

Du får du en E-bog, gode råd, og værktøjer, så du bliver den forælder, dine børn har brug for 

Navn:
E-mail: