Det er obligatorisk for jer at lære jeres børn at bede fra de er syv år. Og endda at slå dem, hvis de ikke laver Salah, når de er 10 år, siger imamen fra København, der var på besøg i moskeen på Grimhøjvej, da en af TV 2s såkaldte muldvarpe var til stede.Den kvindelige muldvarp befinder sig under optagelserne i et lokale kun for kvinder, der er afskærmet fra det bedelokale, hvor imamen taler.Optagelserne viser, at tilhørerne kan stille spørgsmål til imamen, som børnene i moskeen afleverer på små papirsedler. En af kvinderne spørger imamen, hvordan hun skal slå sit 10-årige barn, hvis barnet ikke beder.Til dette svarer imamen:Det er ikke tilladt at give dem en flad, banke dem ind i væggen eller brække knogler på dem. Det er heller ikke tilladt at tage en kniv og nakke dem eller choppe (at hakke, red.) dem. Man slår dem som opdragelse og læring. Ikke som vold, siger imamen.
Altså skæld grundig ud og slå i ny og næ
Gad vide, hvad det er morens skal gøre, når hun skal slå i opdragelsens og læringens navn, følge imamens terminologi.
- bliver bange
- føler sig skamfuld
- mistroisk
- apatisk og passiv
- lukker af for følelser
- bliver agressive
- overaktive
- udad reagerende
- slår andre
- ensom
- sorgfuld
- føler sig ydmyget
- er i i alarmberedskab
Lad mig uddybe, mor hvorfor du ikke skal lytte til imamen og slå dine børn
Vi lever i Danmark, hvor vi værner om børns rettigheder, ret til en barndom og til at kunne udvikle sig til velfungerende voksne, der tager aktivt del i samfundet, som medborgere i demokratiets navn.
Så vi må insisterer på at alle der bor i Danmark, ikke agiterer for at børn i opdragelsens navn skal slås for at makke ret.
Kort sagt mister børn deres selvværd og selvtillid, når de bliver slået eller udsat for vold gennem længere tid. Der er stor sandsynlighed for, at børn der bliver slået jævnligt, som voksne får psykiske problemer i form af angst og depressioner.
Min far tog alle mine ting, så jeg kun havde min Ninja-dragt tilbage – og da jeg legede med den, blev han så vred, så han hev den i stykker
Dreng 8 år
Definition af vold
Omkring 33.000 børn i Danmark lever i familier, hvor der er vold. En del af dem er selv udsat for fysisk eller psykisk vold, eller de har overværet, at deres mor er blevet udsat for vold.
Fysiske vold er den vold, som omverdenen opfatter som den ”rigtige vold”. Volden kan ses som fx blå mærker og den forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være lussinger, rusk, en endefuld, spark, fastholdelse, nægtet mad, udsat for meget varme/kulde.
Seksuel vold kan være, at barnet bliver udsat for seksuelle krænkelser. At barnet er vidne til megen seksualiseret adfærd eller sex mellem de voksne. Det kan også være, at der kører pornofilm, mens børnene er til stede eller overhører det.
Psykisk vold er mest udbredt. Den psykiske vold handler om kontrol og isolation. Den psykiske vold er ikke altid umiddelbar synlig for en udenforstående. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller at nedgøre og ydmyge. Det kan også være, at barnet bliver spærret inde, forfordelt eller forbigået.
Økonomisk vold kan være, at barnet får taget sine opsparede penge eller bliver tvunget til at gå på gaden og tigge penge sammen med en voksen.
Materiel vold har en bevidst hensigt og er velovervejet. Det kan være, at barnets ting bliver ødelagt. At barnets legetøj bliver låst inde, eller at barnets kæledyr bliver slået ihjel.
En stor del af børn har oplevet voldsom vold, oplever symptomer, der kendetegner PTSD, posttraumatisk belastningsreaktion. Enkelte får diagnosen PTSD og symptomer som fx flash backs eller mareridt, hvor børnene igen og igen genoplever det, de har været udsat for. De kan føle stærkt ubehag, hvis de kommer ud for situationer, der minder om volden. De har tendens til at fare sammen, blive irritable, få koncentrationsbesvær og problemer med at sove.
