Tavshed som våben

feb 14 • 1001 Views • Ingen kommentarer til Tavshed som våben

Vi benytter tavshed på flere måder i hverdagen, lige fra når vi er eftertænksomme tavse, til når vi er tavse for at straffe og eller vise vores magt.

Når vi er tavse kan det udtrykke alt fra harmoni og respekt til had.

Det kan opleves pinligt, vanskeligt, besværligt, smertefuldt eller måske blot irriterende og frustrerende.

Skal børn altid svare?

Hvis ja hvorfor?

Hvis nej hvorfor ikke?

Læs også mit blogindlæg  Når tavsheden taler

Hvad sker der i dig, hvis dine børn er tavse, når du stiller dem spørgsmål ?

Jeg skrev et opslag i min gratis  FBgruppe Stærk Forældreledelse følgende:

  • Hvad gør dine børns tavshed ved dig?
  • Hvad sker der når/ hvis de ikke svarer dig?
  • Hvad sker der i dig når du stiller spørgsmål og ikke får svar?
Spændt på at høre hvad du skriver 🙊

Jeg fik følgende svar

Jeg siger pænt til dem at når de bliver spurgt vil man gerne have et svar, men spøger dem som regl 2 gange for det kunne jo være de ikke havde hørt mig første gange. Hvis det er fordi de er sure og ikke vil svare plejer jeg at sige til dem så må de komme når de er parat

 

Jeg siger spørger dem om de sys at det er rart at blive ignoreret når de spørger ? Så plejer de at svare nej det er skide irriterende, så siger jeg super så være sød at svar når du bliver spurgt om noget eller sagt noget til. Det er for at lærer dem at det er mangel på respekt overfor andre mennesker. Og de ville jo også gerne have at man accepterer og respektere dem. Så vender den rundt for at få dem til at se det, ellers kan de ikke finde ud af hvordan jeg mener.

 

Jeg synes, årsagen gør en forskel. Måske går barnet i sine egne tanker og er lidt stille og tænksom. Der spørger jeg, om “alt er ok” for at vise, jeg har set barnet. Hvis det er i en dialog, der ikke kommer svar retur, så spejler og nævner jeg, at jeg ikke synes, det er i orden, at barnet ikke svarer på mit spørgsmål. (kort fortalt).

 

Hvis de sidder optaget i noget og ikke svare første gang, går jeg hen og lige lægger en hånd på skulderen eller armen og spørger igen, så jeg ved de hører mig. Hvis de er tavse grundet vrede/er kede af det, spørger jeg om de har brug for et kram og stadig tavshed siger jeg at de kan komme, når de er klar. Ignorer de mig bevidst spørger jeg om det er i orden, hvis jeg gjorde det ved dem og her er svaret nej. Når det er sagt er min ældste begyndt, at ignorere os forældre en del og en del af løsningen er et møde med dig på tirsdag

 

En længere dialog

En mor havde jeg en lidt længere dialog med om emnet, vi kalder hende x

 X skrev:

Jeg siger hun skal svare når hun bliver spurgt fordi det ikke er rart det hun gør

Mette svarede 

Så du kan ikke lide hendes tavshed ? Hvad gør den ved dig ? Prøv om du kan beskrive det

X svarede

der koger noget op i mig,  man må ikke ignorer folk. Som den anden skrev er det ikke pænt at ikke svare når man bliver spurgt. Ja det gør mig ked af det og vred inde i når hun ikke svare. Man må ikke bare være sådan ligeglad med andres følelser

Jeg  skrev 

Hmm… det kan nogen gange være nødvendigt at ignorerer, som jeg læser det, så vil du gerne have at dit barn skal være høflig, opføre sig pænt – gebærde sig, hvilket er godt , det er jeg enig i .

Men hvorfor mon hun ignorerer dig ?

X skrev 

når hun ikke vil lave opgaver ignorer og er sur. Det er svært for hende at koncentrere sig. Når noget er udfordrende for hende ignorer hun

Jeg svarede 

Hvad gør du med din vrede når hun gør det – det er vigtigt at få hjulpet hende med det og opdage hvad du kan gøre, ved din egen vrede .

X svarede 

Jeg prøver at hjælpe hende. Min vrede er under kontrol. Jeg bliver vred men formår at beherske mig på en ordentlig måde. Jeg gør meget ud af at vi begge holder en god tone og tage det rolig når vi bliver vrede. Det hjælper ikke at hæve stemmen siger jeg

Der er i mine øjne brug for hjælp til hvordan man takler tavshed

Det lyder lidt som en ond spiral den mor er kommet i med sin datter. Og hun er ikke den eneste, der har det sådan, det ved jeg fra mine rådgivninger.

Hun vil ikke ignoreres og synes hende barn skal svare og være høflig. Hun bliver vred, når datteren ikke svarer.

Jeg er enig med moderen i, at det er vigtigt, at vise respekt over for andre, og at være høflig for at kunne klare sig godt i denne verden.

Men i mine øjne er det endnu vigtigere , at man  som forældre lærer , sit barn hvorfor man skal svare, når nogen stiller spørgsmål.Og hvad man kan svare hvis man ikke har lyst tog vil sætte sin grænse.

Spørgsmål har magt og kan være meget grænseoverskridende

Når man som forælder ikke får svar, må man have en dialog om hvorfor, ens barn ikke svarer

Der er altid en grund.

Forståelse for hvorfor barnet ikke svarer, er endnu vigtigere i mine øjne.

Man kan f.eks lære sit barn at sige

det her er svært for mig at svare på, eller jeg ved ikke hvad jeg skal svare.

I ovenstående tilfælde har datteren det svært og har brug for at blive forstået på sine følelser.
Mor forsøger at hjælpe, men det lyder som om, der godt kunne være brug for hjælp til mor også.
For hvor længe kan hun kontrollerer sin vrede? Og hvad betydning har det for datteren?

Jeg anbefaler derfor denne mor, at se optagelsen af mit webinar:

Sådan giver du beskeder dit barn lytter til

Det kan måske hjælpe hende lidt på vej i forhold til at give beskeder.

 

 

Du kan se det som freebie her

 

Men på lang sigt kræver  stærk forældreledelse mere end at kunne give beskeder.
Det er nødvendigt som forælder at vide hvad man kan og skal gøre når ens barn har det svært.
Det er nødvendigt for forældre, hvis deres børn skal have det godt og klare sig godt, at man udvikler sine mentaliseringsevner  og forståelse for hvad der sker i de kære børn.

 

Beskeder er kun et lag i isbjerget og kommunikations -trekanten

 

 

 

Det ER svært for forældre, når deres børn ikke svarer dem

Generelt kan det siges, at det er svært for forældre, når deres børn ikke svarer dem.

Om de kun  bliver sure, irriterede eller vrede, fordi de synes børnene skal lære at være høflige og svare eller om det også handler om deres egene følelser, deres autopilot og eller manglende evne til at sætte sig i børnenes situation og forstå hvorfor de ikke svarer,  kan jeg jo ikke vide.

Det kunne godt se lidt sådan ud for nogle forældre.

Brug for hjælp til at arbejde med tavshed, at give beskeder  og at træne udviklingstøttende samspil og samtaler – kom med i klubben.

 

God fornøjelse med din forældreledelse

Mette Weber

Kategori: kommunikation, nyeste blogindlæg, sprog, video
Tags: , ,

Leave a Reply

« »