Skilsmisse ferier

jul 4 • 1416 Views • Ingen kommentarer til Skilsmisse ferier

Sommerferien er Nu

  • måske er det nyt for dig, at holde ferie alene med dine børn,
  • måske skal du for første gang holde ferie med en ny partner og sammenbragte børn,
  • måske frygter du mest af alt de uger, hvor dine børn skal være hos din eks.

Du får her tips fra statsforvaltningen:

De 5 klassiske fejl

Du har glemt at forholde dig til, hvordan du får den bedste ferie ud fra de forudsætninger du har.
Løsning: Start med at skrive en liste over, hvad du gerne vil opnå i ferien. Skriv derefter, hvad du kan gøre for at opnå det. Skriv også en liste over, hvad du synes er svært og find ud af, hvordan du gør det lettest muligt. Er der nogle der kan hjælpe dig.
Skru ned for ambitionerne.
Løsning: Ro, nærvær og glæde hænger dårligt sammen med for store ambitioner. Har du eksempelvis valgt at deltage i fælles ferieprojekt, med fremmede singler med børn, så skal du måske hellere starte ud med en-dags-ture, end med en 7-dages ferie. Du kan evt. finde nogle gode bud på Singleplus.dk . Det samme gælder, hvis du og din nye kæreste skal holde ferie sammen for første gang. Pas på illusionen om en ny lykkelig sammenbragt familie ikke løber af med dig, inden I alle kender hinanden godt.

Du isolerer dig og synes ferien er træls.
Løsning: Naturligt at man kan være trist i perioder, specielt hvis det er første gang du skal holde ferie alene med børnene, eller det er første gang, du skal undvære børnene, men sørg for at møde andre ligesindede med og uden børn. Vi ved du ikke er den eneste der synes det er svært, og igen hvis du gerne vil have glæde, nærvær og overskud så tag ansvar for at få det.

Børnene skal noget det meste af sommerferien.
Løsning: Husk at en af konsekvenserne ved en skilsmisse er, at børnene skal holde sommerferie på skift med mor og far. Har du overvejet, om der er planlagt for meget for dem. En løsning kunne være at finde på hyggelige ting i haven, i nærmiljøet, en-dags-ture m.v

Du vil bare gerne have hverdag.
Løsning: Hvor gerne du end vil af med hamsterhjulet, de daglige madpakker og de mange gøremål, så kan det faktisk være svært de første år, hvor ferien gør, at den faste samværsløsning forsvinder til fordel for en ferieaftale, og hvor der er meget fokus på at være sammen med familien. Lav nogle nye traditioner. Find alle de positive aspekter i, at der er ferie. Sæt dig nogle feriemål og kæmp for dem.

 

De 5 bedste råd til ferie alene med børnene

Hold ferien et sted, hvor du har det godt med at være. Forhold dig kritisk til, om det skal være hjemme, i et sommerhus, en chartertur, og ikke mindst om du skal holde ferien alene med børnene, om I skal følges med venner eller familie, eller I skal deltage i et arrangement med andre singler med børn, så du er sammen med ligestillede.
Sørg også for at gøre noget, der er godt for dig. Find tid til at læse en god bog, drikke et glas vin eller lignende.
Involver børnene i praktiske gøremål, som passer til deres alder, så du også føler du har ferie.
Det er fint med aktiviteter, men hold også “siesta-dage”, hvor der ikke skal ske noget, og hvor der er tid til at tulle rundt.
Hvis børnene er mindre, så sørg for at holde nogle sengetider, som gør at de er friske hver dag og minimer på den måde “ulve-timer”.

 

De 5 bedste råd til tiden uden børnene

Tænk over, hvor mange gange du har drømt dig til et par timer alene.
Nyd dem, for der bliver ikke færre dage uden børnene, selvom du sætter dig i hjørnet og har ondt af dig selv.
Lav en lang liste over ting der gør dig glad og giver dig fornyet energi ? og sørg for at gøre noget af det hver dag.
Planlæg sociale aktiviteter, som du ellers måske ikke har så god tid til.
Involver dig med ligestillede (se evt. mere på singleplus.dk).
Pas på, at du ikke bare arbejder dig ud af tiden uden børn. Det er vigtigt at få indhold i dit eget voksenliv.

 

De 5 bedste råd til ferie med en ny partner og sammenbragte børn

Tal med din nye partner om, hvordan I får den bedste ferie.
Vær ærlig om dine følelser, og pas på at du ikke kommer til at fokusere på de små fejl og mangler.
Øv dig i at bruge ordet “pyt”.
Husk på, at der næsten altid vil være forskel på dine og mine børn. Din kærlighed til dine egne børn er størst og det giver naturligvis en større rummelighed for egne børn, end for din partners.
Fokuser på det positive og brug dine kræfter på, hvordan du bidrager bedst muligt til en god ferie i stedet for at fokusere på, hvad din nye partner og alle børnene kunne gøre anderledes.
Uanset hvilken situation du står i, så pas på ikke at begå nogle af de helt klassiske fejl, og gør alt hvad du kan få at få den ferie du drømmer om

Rigtig god sommer og ferie

 

Sådan planlægger du en succesfuld familieferie

Hvis du er på vej til at skulle holde ferie, så få 17 tips til hvordan du planlægger og forbereder en god ferie med familien

freebedownload

 

Bestil en sommerferie skattejagt til børnene på stranden

bestilnu

 

Download statsforvaltningens gratis e-bog om  børn, og forældre

Forstå spillereglerne og undgå de juridiske faldgruber, når I er gået fra hinanden – for din egen og børnenes skyld.

I e-bogen deler jurist og tidl. ansat i Statsforvaltningen, Tanja Graabæk ud af sin viden. Hun giver også gode råd, der kan hjælpe dig og din familie et stort skridt videre.

freebedownload

 

 

 

 

Gem

Gem

Gem

Kategori: Familierelationer, ferier, forældrekompetencer, forældreuddannelse, shop, skilsmisse
Tags: ,

Skriv et svar

« »