Hvad er dialogisk læsning
Dialog er vigtig i kontakten mellem voksne og børn
Dialogisk læsning er en metode, udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst
Jeg har planlagt en ramme til dialogisk læsning med mine forskellige Dialogkort
Dialogkort til Dialogisk læsning
Måden dialogisk læsning fungerer på mellem en voksen og et barn:
- Få barnet til at sige noget om kortet
- Vis du har hørt barnets svar , ved at sige ja, og derefter stille endnu et spørgsmål eller uddybe
- Fold barnets svar ud ved at sætte flere ord på om hvad der er på kortet
- få barnet til at gentage det du har sag
Forestil dig en voksen og et barn kigger på dette kort
Den voksne siger :
Hvad ser du på billedet?
Barnet svarer:
en dreng og den voksne svarer:
ja det er rigtigt og fortsætter:
Hvad laver drengen? eller siger:
Ja, der er en dreng, drengen bader i et rødt badekar og får vasket hår. Prøv at gentage drengen bader i et rødt badekar og får vasket hår
Hvad får barnet ud af dialogisk læsning ud over den sproglige udvikling
- Træner de regler der gælder for en god samtale i jeres familie/institution
- Øger fællesskabet og respekten i familien/institution
- Lærer turtagning
- Får rum og plads til at tale
- Lærer at lytte og give plads til andre
- Lærer at afkode de voksne og de andre børns intention i samtalen
- Lærer at fastholde det samme emne i længere tid
Brug dialogisk læsning og dialogkortene til at :
- skabe konstruktive og betydningsfulde samtaler i familien, i børnehave eller i skolen
- udvikle dit barns eller institutionens børns sprog
- udvikle børns følelsesmæssige intelligens og sociale intelligens
- skabe mere nærvær og samvær i dagligdagen
Her ser du nogle af mine Dialogkort
På bagsiden af alle kortene er der information til den voksne og forslag til spørgsmål du kan stille børnene
Magiske Søndagskort Mine Bedste Snakkekort
Leg og lær Kort Skilsmissekort: Giv børnene en stemme
til børn med særlige udfordringer når skilsmissen rammer
Årets Gang kort Dialogkort Julekalenderen
Indskoling: Stærkt samarbejde mellem forældre og skole
Hvilke spørgsmål skal du stille
Spørgsmål, som barnet kan besvare med ja eller nej, får ikke barnet til at sige meget. Derfor er det vigtigt at stille åbnende spørgsmål, som inviterer barnet til at bruge flere ord og lave længere sætninger.
Spørgsmålene skal dog ikke være for åbne, da meget åbne spørgsmål kan være vanskelige at svare på, eller også vil de blive besvaret meget generelt
Den voksne: Hvad synes du om kortet?
Barnet: Det er fint
I stedet skal du stille mere konkrete spørgsmål, der åbner mod et længere svar
Du får lige et eksempel fra min Dialogkort julekalender. Kortet der handler om at føle sig uden for.
Dit barn har valgt dette kort den 1 december og i skal tale om dette kort
Fortæl hvorfor du valgte det her kort. Så svarer barnet måske ikke eller det kunne jeg godt lide fordi der er så mange hjerter på.
Så læser du lidt fra kortet og bevæger jer ind på emnet
Hvorfor tror du bamsen er ked af det?
Åbne og abstrakte spørgsmål vil være særligt svære for små børn og børn med receptive problemer.
Det er vigtigt, at sproget ikke er for vanskeligt, og at du aktivt hjælper barnet med at udtrykke sig. Det er også vigtigt, at du gentager de samme ord mange gange
Åbne spørgsmål er Fx.
Fortæl mere?’ Hvad sker der så?, Hvorfor tror du det?
Det kan ofte være en god idé at spørge mere konkret udpegende
Hvad kan du se der og pege på f.eks på katten og nissen?
Hvad gør bamsen?
Hvad tror du Mis siger til Bamse?
for så senere at stille større sproglige krav om fortælling.
Selvom formålet, at børnene selv skal fortælle, er det vigtigt med feedback og støtte i spørgeteknikken. Det kan ske ved at pege hændelser og personer ud og spørge helt konkret til disse på kortet.
Nu har jeg fortalt om dette kort, kan du fortælle mig, hvad der sker på et af de andre kort vi læste forleden dag?
eller:
Prøv at se, hvad der sker nu, hvorfor er bamsen sur ?
Hvad tror du, der sker bagefter?.
Hv-spørgsmål er gode spørgsmål, fordi de opmuntrer børnene til at blive aktive deltagere i oplæsningen og til at bruge sproget.
Hvad er det?
men brug også mere åbne spørgsmål
Nu er det din tur til at fortælle om denne side/kortet
For alle børn gælder det, at når de voksne udfordrer børnene lidt over evne, forsøger børnene at leve op til de voksnes forventninger.
Det kan fx ske ved at stille uddybende spørgsmål
Ja, hvad tror du bamsen siger?
ved at udvide barnets svar og få barnet til at gentage det
Ja, bamsen er ked af det, hvem er ellers ked af det på billedet ?
Hvornår bliver du ked af det ?
Her handler det i høj grad om, at den voksne er i stand til at stille gode spørgsmål, lytte, holde pauser og give børnene taletid.
Råd til før læsningen med dialogkort
- Forbered dig selv, så du ved hvad bogen/dialogkortene handler om
- Klargør hvilke reglerne der gælder, når du læser en bog eller I bruger dialogkortene
- Fortæl børnene om reglerne for den gode samtale
Reglerne for den gode samtale kan gøres tydelige ved at du gør opmærksom på, hvilke regler der gælder, når du stiller spørgsmål til børnene fx:
- De skal tale en ad gangen
- Vente på hinandens svar
- De skal tale om et bestemte emner, fx følelser som i dialogkortene i nærværs Julekalenderen .
Lad evt. børnene sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i historien. I dialogkortene fx. en bamse eller nisse
Råd til under læsningen
- Alle børn skal kunne se billederne/kortene
- Giv alle børn mulighed for at komme til orde.
- Lad ikke ét barn dominere det hele.
- Forklar ord barnet ikke kender i forvejen
- Varier sværhedsgraden af spørgsmål, så alle har en mulighed for at byde ind.
- Vær opmærksom i samtalen
- Vent på barnets svar
- Følg barnets interesse
- Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen – stil spørgsmål
- Giv maksimal informativ feedback – fortolk og udvid det barnet siger
- Hjælp barnet med at sætte ord på ved at relatere til noget barnet kender
- Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone
- Lær barnet at bruge bestemte ord- gentag dem
- Hjælp barnet med at sætte ord på nye begreber
- Vent på barnets svar
- Byg videre på fortællingens forløb med genfortælling, forskellige former for samtale eller måske med dramatisering af bogens handling
- Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs,
- Når børnene stiller spørgsmål, så stop op og tal med dem om mulige svar.
- Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til deres interesse og vent
på deres svar. - Lyt til svarene og inddrag dem så vidt muligt i samtalen
- Gør børnene til medfortællere.
- Forklar de ord børnene ikke kender i forvejen og tilføj gerne ny viden.
Lad barnet styre og guide så
Dit barn kan lede efter et ord, når det skal forklare noget eller svare på et spørgsmål, og her er det vigtigt, at du hjælper med at finde frem til det eller de ord, som dit barn leder efter. Det vil sige du hjælper ved at fortolke og udvide hvad barnet siger.
Børn har brug for at få forklaret, hvad ord, de ikke kender.
Studier af hukommelse og læring viser, at vi lærer ved at forbinde det nye og ukendte med noget kendt. Det er derfor meget nemmere for barnet at lære nye ord, hvis barnet kan forbinde de nye ord med ord eller betydninger, som det allerede kender, eller hvis barnet kan forbinde ordene med egne oplevelser og erfaringer.
Hvis dit barn udtrykker sig mangelfuldt eller utydeligt, såvel lydligt som betydningsmæssigt, skal du forsøge at tyde det dit barn siger og ’oversætte’ til et forståeligt sprog.
Vi voksne vil gerne hjælpe barnet og lære det noget nyt. Derfor kommer vi nogen gange, uden at vi ved eller vil det, til at overtage samtalen. Vi tager bogstaveligt talt ordene ud af munden på barnet. Prøv i stedet at vente på barnets svar.
Råd til efter læsningen
Snak med barnet om indholdet i dagligdagen også efter at bogen er lukket eller dialogkortet lagt i kassen. Brug de nye ord, som bogen/kortet indeholder – jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem.
Barnet får nye ord. De nye ord kan dog også knyttes til konkrete oplevelser, der ikke har med selve oplæsningen at gøre. Det kan fx. ske i selve situationen eller senere når barnet selv oplever noget af det der foregik på billederne.
Ved genlæsning eller når du bruger nye dialogkort kan du opfordre børnene til at fortælle det, de kan huske, fx. ud fra billederne eller tidligere dialogkort
God fornøjelse
Gem
