Overlev ulvetimen fra Kl. 16-18

Med to små drenge kan bølgerne gå højt i ulvetimen hos Birgitte Kolle. Foto: Rikke Milling

Skrig, skrål og klynk. For mange børnefamilier er det hverdagskost, når den såkaldte ulvetime indtræffer i de sene eftermiddagstimer, når børnene er hentet, og de er trætte og sultne.

»Nogle gange spidser det hele til, og de kører i overgear. Så er jeg nødt til at hæve stemmen og bryde ind,« siger Birgitte Kolle, som er mor til Magnus på fem et halvt år og Oscar på tre et halvt år.

Med to drenge i den alder kan bølgerne gå højt i ulvetimen, og det er svært at finde tid til alt det, der skal ordnes:

»Jeg kan godt få dårlig samvittighed over at lade dem lege selv. Derfor har jeg fundet ud af, at det er rigtig godt givet ud, hvis jeg leger en halv time med dem og så i stedet går på kompromis og venter lidt med maden,« siger Birgitte Kolle og tilføjer, at hun altid sørger for at have grøntsager klar til at stille den værste sult.

Ifølge familievejleder og forfatter Mette Weber er det helt normalt, at forældre rammes af dårlig samvittighed over ikke at være nok sammen med børnene.

»Mit bedste råd til forældre er at sænke ambitionsniveauet og gøre det så nemt for sig selv som muligt. For eksempel behøver madlavningen ikke være så avanceret, den kan lige så godt være simpel og samtidig sund, og så kan man inddrage børnene i madlavningen,« siger hun.

Birgitte Kolle har gode erfaringer med at sætte sine børn i gang med noget. Så mærker hun roen sænke sig:

»Jeg begynder for eksempel at bygge et lego tårn eller lege med togbane sammen med dem. Efter lidt tid kan de lege videre selv, og så kan jeg gå i gang med maden.«

Det handler netop om at finde roen sammen, siger familieterapeut Vibeke Dalum, som mener, at vi bør se anderledes på ulvetimen.

De voksnes stress smitter

»Det nytter ikke at fokusere på ulvetimen som noget frygteligt noget, der skal overstås. I stedet kan man betragte ulvetimen som en tid, hvor man skal finde en fælles tone, så man ‘hyler i flok’ som familie,« siger hun.

Vibeke Dalum opfordrer forældre til at blive bedre til at se indad i stedet for blot at fokusere på børnene.

»Det går galt, hvis man ikke finder roen i sig selv. De voksnes stress smitter af på børnene, og så får man dem aldrig i ro. Derfor skal man give sig tid til at slippe det, man kom fra, så man kan være til stede i det, man er kommet hjem til,« siger familieterapeuten.

Mette Weber tilføjer, at børn har behov for nærvær og ro, når de kommer hjem:

»Hvis de mærker uro eller stress fra forældrenes side, bliver det hele meget værre. Det er derfor vigtigt, at man tager det stille og roligt og er opmærksom på barnets behov.«