Nærvær er kærlighed – Er du en nærværende forælder?

jul 3 • 200 Views • Ingen kommentarer til Nærvær er kærlighed – Er du en nærværende forælder?

Børn har brug for nærværende forældre

Nærvær er kærlighed
Er du en nærværende forælder?

Det håber jeg du kan svare ja til, for det har dine børn brug for, så de kan udvikle deres selvværd og selvtillid.

De har brug for at blive set, hørt og forstået

Betingelsesløs kærlighed er nærvær

 

Hvordan viser du dit nærvær – din kærlighed ?

I Alt – vores børn  udtaler to af mine “konkollegaer” sig om hvad du kan gøre for at vise dine børn kærlighed,  som i mine øjne kræver, at du er nærværende – til stede i det du gør

Du får lige et par af deres forslag her:

Sig ja til dit barns ideer

Nej, du skal ikke altid sige ja til candyfloss eller slik inden aftensmaden. Men hvis dit barn vil lave et puslespil, tegne en tegning eller bygge med lego sammen, så sig ja. I stedet for at sige, at du liiiige skal nå nogle praktiske ting først, som vi ofte er tilbøjelige til, så hop med på barnets ide, og gem det andet til senere.’
Heidi Agerkvist, psykolog

Brug tid på at sige hej og farvel

Giv et stort knus, og kys dit barn, når I siger hej og farvel til hinanden. Så signalerer du, at nu, hvor I snart skal være væk fra hinanden, skal I lige bruge en lille stund tæt på hinanden, inden I skal videre. Og det samme, når du ser dit barn igen: Mød ham med en krammer eller et kys, og hold det i fem sekunder længere, end du plejer.
Smilla Lynggaard, familierådgiver

Hav tid til øjenkontakt

Se dit barn i øjnene bare halvandet sekund længere, end du plejer. På den måde viser du, at du er lige her, og at du har tid og overskud til bare at se på dit barn. Der er meget kærlighed i øjne.
Heidi Agerkvist, psykolog

Kig på dit barn på legepladsen

Det er oftest de helt små ting i hver­dagen, der kan gøre den store forskel. Når I er på legepladsen, så sæt dig og kig på, at dit barn leger, i stedet for at sidde med telefonen, som nogle af os vil være tilbøjelige til at gøre. De fleste børn vil kigge efter deres forældre på legepladsen, og her er det rigtig værdifuldt at møde det blik, dit barn giver dig, så legen på legepladsen bliver en fælles oplevelse.
Smilla Lynggaard, familierådgiver

Overrask med livretter

Foreslå dit barns livret til aftensmad en tilfældig aften, eller overrask! Vis dit barn, at du har lagt mærke til ham, og at han ikke bare er et barn i en familie, hvor de voksne bestemmer, men at han også får det, som han gerne vil have det indimellem. På den måde viser du, at du godt ved, hvad dit barn bedst kan lide.
Heidi Agerkvist, psykolog

Små gaver uden anledning

Giv indimellem dit barn små overraskelser i hverdagen, uden at der nødvendigvis er en bestemt anledning til det. Det kan for eksempel være, at du er ude at handle og ser, at der er blyanter med Frost eller Minions på, som du ved, at dit barn vil blive rigtig glad for. Det er en lille ting, hvor du får vist dit barn, at du har tænkt på ham. Det er ikke gavens størrelse, der betyder noget, men derimod følelsen af at have været i sin mors eller fars bevidsthed.
Heidi Agerkvist, psykolog

Brug fem minutter ekstra

Afvig indimellem fra rutinerne, og giv lidt ekstra i de situationer, som du og dit barn går igennem sammen hver eneste dag. Bare brug fem minutter ekstra – uanset om det er at læse en ekstra bog inden sengetid, at du lægger dig op i sengen og putter, indtil dit barn er faldet i søvn, eller at du bliver nogle minutter i institutionen, inden du går. På den måde bliver rutinerne ikke ting, der hele tiden skal krydses af på en liste, men i stedet situationer, I kan dele sammen.
Heidi Agerkvist, psykolog

En lille tegning i madkassen

Læg en lille tegning ned i madpakken, så dit barn finder den, når det er madpakketid i institutionen. På den måde får dit barn en oplevelse af, at selv om han ikke spiser frokost derhjemme lige nu, tænker mor eller far på mig alligevel. Og det er det, den lille hilsen gør dit barn opmærksom på: Jeg er lige her, og jeg tænker på dig, også selv om vi ikke er sammen.
Smilla Lynggaard, familierådgiver

Hold spontane fridage

Det er noget, dit barn sjældent vil glemme dig for: Den dag, han fik lov at få fri fra vuggestuen, børnehaven eller skolen, fordi I skulle i zoologisk have eller på en lille tur. Særligt, hvis du har mere end ét barn, giver det rigtigt meget i relationen at få noget alenetid sammen med hvert barn. Når der er flere børn i en familie, er der også flere behov, der skal dækkes, men ved at bruge alenetid med barnet, føler det sig mere set i familien.
Smilla Lynggaard, familierådgiver

 

Hvordan lærer du at være nærværende/vise den kærlighed dine børn har brug for?

  • ved at have viden om børns udvikling og behov
  • ved selvindsigt – slipper autopiloten
  • ved at være opmærksom på din opmærksomhed
  • ved træning – handling skaber forvandling

Jeg har altid været interesseret i personlig udvikling og har gennem mange år brugt tid på at træne min opmærksomhed, fokus og skabe flow.

Jeg har  lært at være nærværende og til stede der hvor jeg er. Jeg har skrevet flere bøger. At skrive er terapi.

Bogen: Vær, hvor du er, flyt dig, når du skal er et af resultaterne af mine anstrengelser.

Men du behøver ikke skrive bøger, for at blive nærværende.

Du behøver at stoppe op og reflekterer med mellemrum og til det er der brug for  hjælpsomme tanker.

 

Har du lyst til at blive mere nærværende, så dit barn mærker din kærlighed?

Har du lyst til at skabe små forandringer på en nem måde, uden at skulle skrive tykke bøger?

Så kan jeg anbefale Hjælpsomme tanker – de virker

Klik på læs mere for at få mere at vide om  hjælpsomme tanker

Læs også

Har du nærvær med mobilen eller blik for dit barn?

Mød dit barn med nærvær

Kører du også på autopilot som Rikke?

De 5 kærlighedssprog

 

God fornøjelse med nærværet

Mette Weber

Kategori: kommunikation, nærvær, nyeste blogindlæg, omsorg
Tags: , ,

Skriv et svar

«