Børn og døden
Mor, hvis jeg rør ved ham vågner han så ?
det var det min 5 årige søn’s spørgsmål, da han på stod ved sin farfars dødsleje, kort efter farfar var død i farmors og farfars stue.
Herefter rørte min søn med sin lille finger farfar og fandt ud af at han ikke vågnede.
Inden vi gik ind til farfar, havde jeg netop forklaret min søn, at farfar så ud som han sov, men at han ikke ville vågne igen. Men han skulle alligevel undersøge om jeg talte sandt. Dette viser en 5 årig opfattelse af døden, som noget diffust – en rejse eller en søvn.
Små børn forstår ikke, at døden er uigenkaldelig. At farfar ikke vågner op igen. Det går først op for dem ved femårsalderen, og indtil da har de behov for at kunne placere mormor eller farfar et konkret sted.
Det var ikke gået op for min søn endnu, selvom han var fem. Børns udviklingstrin svinger altid. Det er værd at huske på.
Det er de voksnes opgave at støtte børn når der sker dødsfald . Her er der rig mulighed for at mærke sorg, smerte men også at det nytter at sætte ord på og vise omsorg og kærlighed når døden rammer og livet må leves videre uden end far eller mor
Se videoen om hvordan en lærer tager børns sorg alvorligt
Hvad børn oplever skræmmende ved døden
De hyppigste forklaringer på hvad børn oplever som mest skræmmende, når de tænker på deres egen død er:
1. angsten for at forlade livet.
2. angst for smerte og sygdom og
3. angst for det ukendte.
Det svarer til hvad voksne oplever.
Jordbær skal i jorden
Jordbær skal i jorden.
Det uundgåelige er sket.
Vi har vidst det hele tiden.
Men er er så ubærligt at tænke på.
Jordbær er død.
Vores kælemus.
Hun var så lille.
Hun var så nysgerrig.
Hun var så uendelig god til
at være sammen med os.
Og der har været mange
sjove og rørende stunder,
som vi nu vælger at snakke om.
Men der er suk i hjertet
og virrende læber..
og der har været gennemblødte kinder.
Lige som vores hjerter blev rørt, da hun var levende,
lige så meget blev vores hjerter rørt, da livet holdt op.
Døden rammer altid upassende
Døden har det med at have højst upassende besøgstider og det havde Døden også denne gang. Ligesom ungerne var gået i seng og jeg var gået i gang med en opgave, kommer Englen med vandfald ud af øjnene og fortæller om Jordbær.
Højst passende er det så at lægge alt fra sig og tage sig af de følelser, der er steget til overfladen og benævne og anerkende det utroligt sørgelige. Når den overvejende del af tårer og snot er udskilt, hiksteriet har lagt sig og den opsvulmede sørgekirtel har fået normal størrelse igen, kaldes der på fakta.
Der må fakta på bordet for at retfærdiggøre og udligne, så det sørgelige kan holde op med at gøre SÅ ondt.
Jordbær har jo haft et godt og langt museliv .. det er kun os mennesker, der synes, at det er kort .. fordi vi lever så længe.
Så talte vi længe om Jordbærs fortræffeligheder og grinede ad hendes søde frækhed og forsikrede afdøde, at der var ingen som hende! .. lige indtil Englen faldt i søvn i mine arme og måtte sove i den store seng den nat.
Der er masser af plads til at være glad.
Der skal også være plads til at være ked af det.
Hvordan børn opfatter døden
Børns opfattelse af døden hænger sammen med deres alder
2-4 årige: – barnet savner den afdøde som når han/hun er på rejse. Barnet kan få en følelse af at være forladt, men opfatter ikke døden som endelig. Små børn stiller ofte mange, svære og direkte spørgsmål.
5-9 årige: børnene begynder at kunne forstå at døden er noget uigenkaldeligt. Nogle forestiller sig døden som en person som kommer og henter den døde. Børnene tænker meget over hvordan det er at være død, og de vil ikke acceptere tanken om at de selv kan dø.
Børn opfatter døden forskelligt ( kilde Helse.dk )
Noget af det forskningen viser er:
- Helt små børn tror ofte, at de selv er årsag til dødsfaldet og kan være præget af dybe skyldsfølelser. »Hvis mor ikke frøs i bilen, mens jeg legede ude på isen, så var hun ikke død nu.
- Lidt ældre børn ønsker ikke at blive overdænget med informationer og følelseskrav – men vil håndtere tingene på deres egen måde. Som en 13-årig dreng udtrykte det over for sin døende, brystkræftsyge mor, der var alene med ham: »Jamen mor, du har jo været syg al den tid, jeg kan huske. Jeg tror ikke, jeg skal græde (sørge) nu. Er det ikke ok, at jeg venter, til jeg er blevet større og stærkere?«
- Teenagerpiger har massive vanskeligheder med at håndtere især »mors forventede død«.
- Det er også vigtigt at fremhæve, at alle undersøgelser viser, at det er den efterlevende forældres måde at fungere på og takle sorgen på, der er altafgørende for, hvordan barnet senere i livet vil reagere overfor de tab og traumer, som tilværelsen sikkert vil bringe.
Få mere viden om børns udvikling, tips og trædesten, om udviklingsstøttende samspil og samtaler
Kom med i min lukkede gruppe Forældreledelse !
Klik på billedet
Bøger
TIL MINDE OM af Rikke Høgsted,
Til minde om af Rikke Høgsted, er en mindebog til børn og unge, der gerne vil gemme på vigtige og sjove historier om en nærtstående, de har mistet.
“Det gode ved mindebogen er, at nu står mindet om min mor i denne her bog, og så behøver jeg ikke have det hele inde i hovedet.” (Pige på 16 år, som har mistet sin mor).
Børn kan nogle gange frygte, at den døde vil blive glemt, og at de selv en dag ikke længere vil kunne huske vedkommende. Som voksen kan man hjælpe ved at tale med barnet om den døde og f.eks. lave en mindebog sammen. For børn skal ikke glemme – de skal huske.
Det giver dem roen og tilliden til at være åbne over for fremtiden og komme videre i livet.
”Da Martins bedstefar døde”
Inger Thormann og Anna Rosenbeck
Bogen tager fat på den udfordring, det er for helt almindelige børnefamilier at få fortalt børnene, at dem, de holder af, ikke altid vil være hos dem.
”Farmor og Paradiset”
Victoria Hammar
Farfar er død og så kommer man i Paradis. Paradis er et vidunderligt sted, hvor græsset er grønt og hvor fuglene altid synger. Det har Farmor fortalt, men hendes barnebarn er alligevel bekymret for Farfar – for han har nemlig glemt sit høreapparat, da han tog til Paradis. Sammen med Farmor tager pigen ud for at lede efter Paradis, så de kan give Farfar sit høreapparat og penge til bussen hjem.
En sød og varm historie om at miste en bedsteforælder. 28 sider, anbefales fra 3 år
Mere om døden
Læs også Er døden tabu i jeres familie og få råd til hvad du kan svare
Læs Mettes blogindlæg det sidste kapitel og interviewet med til bogen Det sidste kapitel
Link
Ålborg bibliotek har sammensat en liste med bøger som kan kan læses med barnet, men de er også ment som inspiration for voksne til, hvordan man kan tale med et barn om døden.
http://www.aalborgbibliotekerne.dk/Visning_af_tema-527.aspx?ProductID=PROD643&pid=4578
Børns sorg: http://www.boerns-sorg.dk/
Kræftens bekæmpelse børn og sorg:
2 reaktioner