er titlen på en bog som min veninde Marion Thorning, skrev for en del år siden.
Jeg har i min vennekreds af mormødre og farmødre, i min rådgivning og som tidligere sundhedsplejerske hørt kvinder i alle aldre fortælle om de glæder, sorger og vanskeligheder, der udspiller sig i familien, mellem mødre/ svigermødre og deres voksne døtre/ svigerdøtre, når der kommer børnebørn.
Marions bog dukker op i mine tanker igen nu, efter en samtale jeg havde med en bekendt.
En samtale, hvori min bekendt, udtrykker bekymring for sine børnebørn, efter at have haft en svær konflikt med sin datter, samme dag.
Samtalen sidder i mig, da jeg vågner næste morgen.
Samtalen om hvordan, vi mødre og svigermødre må lære at navigere i den dejlige og svære relation med døtre, svigerdøtre, når børnebørnene banker på.
Læs også mit blogindlæg fra jeg blev farmor: Fra svigermor til farverige farmor
Hvorfor er det nu sådan?
Jeg søger, som jeg altid gør, når jeg støder på noget, jeg er optaget af eller undrer mig over, viden og mening i litteraturen.
Denne gang henter jeg en bog frem, der allerede står i min reol:
“Mormor – din datter og blevet mor” skrevet for 10 år siden af min skønne veninde – men stadig aktuel.
Det bliver Marions bog, der bekræfter mig i, at det er stærke bånd og kræfter der er på spil i relationen mellem mødre/svigermødre og deres voksne døtre/ svigerdøtre.
Det er en yderst vigtig relation med svære dilemmaer.
Stærke bånd mellem mødre og døtre
Samtalen med min bekendt får mig til at reflektere over de stærke bånd, der er mellem mor og datter.
Vigtigheden af den dejlige og svære relation, mor – datter imellem, hvor begge parter er dybt afhængig af hinandens evne og vilje til både at skabe nærhed og holde distance.
Ønsket er der helt sikkert, som udgangspunkt, fra begges sider.
En svær, men mulig kunst, som i mange tilfælde kræver udefra kommmende støtte og hjælp, eller i det mindste at man har dialoger om det, sætter ord på det der er svært.
Den der lever stille
Det bliver den bog, som ligger på mit sofabord, som jeg har læst 168 sider i, der får mig til denne gang, at tænke over, hvad der skal til for at udvikle en sund mor – datter relation.
Tænke over hvor stor betydning mor/datter relationen er. For det er her det hele begynder.
Ja, jeg taler som du nok har regnet ud om bestselleren “Den, der lever stille…. ” af Leonora Christina Skov
Bogen som handler om Christina fra Helsinge, der tror, at hvis hun får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det, eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende.
En stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.
“Den der lever stille”, får mig til at tænke over barnets higen efter accept af sine forældre og vores indsigt og evner som mødre til at opdrage børn – så de kan blive glade livsduelige voksne.
Helt sikker havde Christina’s mor fra Helsinge ikke de forældreevner der skulle til
Forældreevner
Forældreevner, konfliktløsning, viden om hvad børn har brug og empati kommer desværre for de flestes vedkommende ikke af sig selv.
Og kærlighed og mavefornemmelse er heller ikke nok – nej desværre.
At være den førerulv, børn har brug for, kommer ikke af sig selv.
Jeg ved, at mange børn savner voksne, der er istand til det.
Jeg ved, at voksne vil børn det bedste, men det er ikke altid, de har den viden og selvindsigt, der skal til.
Børn har det godt og klarer sig godt, når du:
- Lytter med hjertet og bruger hovedet
- Er nærværende og empatisk
- Giver beskeder, børn forstår
- Kender børns behov og udvikling
- Giver børn udviklingssvarende udfordringer
- Har et udviklingsstøttende samspil og samtaler med dem
Er du den førerulv dit barn har brug for?
ELLER
Har du brug for at udvikle din førerulv lidt hist og her? – så er der nem og økonomist overskuelig hjælp at hente HER og NU
Kig ind i ForældreUniverset
Læs om medlemsklubben klik på billedet:
