Konrad – lad nu være med at være ked af det!
Konrad – lad nu være med at være ked af det
eller
Konrad – nu skal du ikke være sur …
Den slags sætninger hører jeg heldigvis ikke Konrads forældre bruge, når han er ked af det eller sur.
Konrad får lov til at have de følelser har, og det glæder mit farverige farmor hjerte.
Skal dine børn være glade for at du kan holde dem ud?
Pædagoger vil have glade børn. Er det mon også sådan forældre har det?
Har du det også sådan?
Ny forskning viser at børn skal helst være glade. Den viser at Pædagoger kan have en tendens til at fokusere på børns positive følelser, frem for de negative.
Sådan blev der skrevet i en artikel, nævnt i BULP’s nyhedsbrev her i Januar 2018
Positive og negative følelser
Forskning viser at nogen pædagoger skelner mellem positive og negative følelser, og at de negative følelser helst i langt de fleste tilfælde skal ændres til positive følelser. Vi skal have glade børn. Det er godt i sig selv, og det bliver betragtet som vigtigt for, at børn kan lære.
Og ja, det er vigtigt, at børn har det godt og trives, er glade for at have det godt og klare sig godt.
Det er vigtigt for børn, at få anerkendt alle de forskellig følelser de har – at hele følelsesregistret anerkendes.
Hvis man få overtrådt sine grænser er det forståeligt, at man bliver vred. Der findes mange mennesker, der ikke kan sige fra, fordi de ikke har har fået lov til det.
Lad os nu i stedet lære at navigere og kunne regulere alle vores følelser, fremfor kun at gå rundt med et fake smil, og dermed lade som om alting hele tiden er i skønneste orden.
Børn skal have lov til at være kede af det, irriteret, sure og vrede. Der er altid en grund til vi har de følelser vi har.
Sæt ord på følelserne
Pædagoger har mulighed for at arbejde bevidst med børnenes følelser. Og det har du også som forældre.
Du kan tale med dine børn om følelser. Om at være at ’sur’, og give dem et sted hvor de har lov til at skrige og råbe.
Merete Monrad er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, og har forsket i pædagogers følelsesarbejde.
Hun peger på, at følelser og det at sætte ord på dem har fået mere eksplicit opmærksomhed i daginstitutionerne de senere år. Det sker især gennem antimobbestrategier og programmer, som for eksempel ’fri for mobberi’ og ’Trin-for-Trin’.
Der er stigende brug af metoder i daginstitutionerne til at arbejde med børns sociale og emotionelle kompetencer. Forskellige pakkeløsninger, som er forsøg på at sige, at det følelsesmæssige er enormt vigtigt. Man lærer børn at håndtere og sætte ord på deres følelser. Den del er der ret stor bevidsthed om
Børn skal både hjemme og i institutionerne ofte være stille. Det skal være glade følelser og glade lyde. Men sådan er virkeligheden jo bare ikke.
Hvilke følelser taler vi mest om
Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Hans forskningsområder er blandt andet samspillet mellem udvikling af pædagogiske praksisformer, pædagogisk teori og fokuseringen på dokumentation, evaluering og målbarhed. Han mener
at programmerne til social og følelsesmæssig træning er problematiske, fordi de opererer manualer med forholdsvis få og ikke særlig nuancerede følelser. Det risikerer at gøre blind for, at børn, og voksne for den sags skyld, sjældent er båret af en bestemt følelse
Hans bog bogen ’Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv’ udkommer i januar 2018 på Hans Reitzels forlag.
Hvad kan du gøre som forælder:
- Du kan være i følelserne med dine børn
- Du tale med dine børn om alle de mange forskellige følelser vi har.
- Du kan anvise hvad dit barn kan gøre hensigtsmæssigt, når følelserne overmaner og fylder for meget.
- Du kan vise dem, hvordan man kan agere i stedet for at reagere- være en god rollemodel
Vil du lære mere om følelser, gode samtaler og forældreledelse?
Bliv den succesfulde forældre dine børn har brug for
Dialogkort om følelser
« Derfor skal du tale om porno med din 6 årige Hvordan får jeg dialog med min 11 årige? »
