Spisetids konflikter
Har I konflikter ved spisetid?
Der opstår ofte konflikter omkring spisebordet. Vi vil jo så gerne at vores børn får det mad de har brug, vise at vi passer på dem, så de bliver sunde.
Så når barnet ikke gør det vi synes det skal – eller forældrene er uenige om det der foregår rundt om spisebordet – så har vi miseren.
Det handler ikke om som forældre at bestemme, true, lokke og umyndiggøre barnet. I værste fald kan al den fokus på mad og samværet ved spisebordet fører til spiseværing.
Det handler om at have dialog med barnet om maden og hvad de spiser, støtte og guide barnet og have respekt for barnets ønsker og integritet.
Hvad er din rolle ved spisebordet ?
Stop lige op og tænk over hvad du agerer, hvad din rolle er ved spisebordet:
- Skælder du ud
- Lokker du
- Truer du
- Belærer du
- Kontrollerer du
Det virker ikke og i værste fald får dit barn me’n på selvværdet og et dårlig forhold til mad . Vi må som forældre give børn et naturligt forhold til mad. Tvang skaber konflikter og spiseforstyrrelser.
Barnet har brug for at udvikle et naturlig forhold til mad. Alt for mange har som vokse spiseforstyrrelser, blandt andet på grund af uhensigtsmæssige spisesituationer som børn
Spisesituation – hvad gør du ?
Aftensmad-situation
dit barn på 4 år sidder uroligt på stolen …koncentrer sig ikke om at spise…
Mor bliver irriteret
hvad tænker du om situationen?…
hvad siger du?
og hvad gør du?
Hvis du tror på den anerkendende kommunikationsform til at fremme Den Gode Stemning i samspillet i familien, hvad kunne du ud fra Marte Meo’ s 5 principper sige eller gøre:
1.følg barnets initiativ
2. giv positiv bekræftelse af initiativet
3. sæt ord på initiativer
4. tag tur i samtalen
5. giv positiv ledelse
Læs længere nede hvad forældre i min gratis lukkede facebookgruppe Forældreledelse gør
Træn Konfliktløsning
Du kan ikke læse dig til at løse konflikter – men du kan træne det. det gør du ved at
deltage på online kurset Konfliktløsnings ABC med personlig feedback
#6 moduler over 6 måneder
# 1 Konfliktmønster
# 2 Konfliktadfærd og konflikttyper
# 3 Konflikters sprog
# 4 Girafsprog og egen banehalvdel
# 5 Konfliktanalyse
# 6 Din personlige konfliktpr
Det er hvad læsere på facebooksiden Tal med dit barn på den fede måde foreslå man gør
Line:
Følger ved at benævne uroen og giver et alternativ til mere ro. Fx prøv at sid stille på stolen så finder jeg lige lidt mere pasta til dig. Også positivt bekræfte når barnet gør som jeg har anvist.
Maral:
Jeg kan se du er lidt urolig skat, tæl til ti, så din krop slapper af, så fortæl mig om skolen” (det at tælle til ti giver ham faktisk noget ro)- fortsætter med at snakke om skolen for at fjerne opmærksomheden fra hans urolighed. Positiv anerkendelse når han slapper af, det plejer at hjælpe på min søn som er 6 år
Nina:
Jeg gør noget forskelligt inden vi sætter os ved bordet for at numsen kan sidde stille.. En hurtig fjollet dans 10 engle hop eller en hurtig kilder tur.. Husket at spørge om der nogle skal på wc inden vi starter for det kan også gøre man sidder uroligt på stolen… Så snakker vi om hvad der sket i løbet og hvad der skal se efter maden.. Mine piger er 3 år 5 år og 8 år
Pernille:
Ros de børn der sidder stille….det smitter. Det virker her hos os.
Men også en anerkendende tilgang til problemet med at sidde stille er god. Tal om det, spør ind til osv.
Marianne:
5. giv positiv ledelse – Børn er ikke kun børn hjemme hos mor og far. Jeg tror på den generelle opdragelse. Huen af ved maden ( eller den seje kasket ) Og tak for mad – skyl din tallerken og sæt den i opvaskemaskinen. Vask dine hænder. Og at sidde stille.Børn er ikke kun børn hjemme – børn er også børn andre steder, på restaurent i børnehaven osv. Og hvis de ved og har rutinen med sig hjemmefra på den positve måde så kan man som forældre være stolt. Synes jeg. – Positiv ledelse er også at lærer børnene at give anerkendelse. Faktisk bliver de glade på en glad måde ved at se faren eller moren få sætningen: Iiih Far/mor du er god til at lave mad
Ditte:
Jeg ville sige til mit barn at jeg kunne se hvor urolig hendes krop var, tage hende på mit skød og trykke hendes krop godt og grundigt igennem med faste tryk og tale stille med hende, om noget helt specifikt. Noget som jeg ved hun gerne vil tale om. Når jeg kan mærke hendes skuldre falde lidt ned, vil jeg spørge hvordan kroppen er nu og så ellers bare sludre lidt videre om det vi taler om, mens jeg følger hende på plads igen og lægger en hånd på hendes hoved et kort øjeblik og sætter mig selv. For pigerne herhjemme virker kropskontakt og berøring
TeenageBrok
De voksne var træt af brok fra husets tre teenagere. Så nu har en familie fra Nørre Asmindrup lagt en plan for madlavningen, der involverer alle i husstanden
3 reaktioner