Kender du SKAMkredsløbet?

sep 7 • 69 Views • Ingen kommentarer til Kender du SKAMkredsløbet?

Skamkredsløbet i aktion

Her til morgen var skamkredsløbet i aktion hjemme hos os,

sådan fortæller Krista Korsholm Bojesen, gæsteblogger hos Tal med børn i dette blogindlæg.

Hun fortsætter:

Jeg var på badeværelset og gjorde mig klar, da min søn kommer løbende ud til mig og siger noget i retningen af

Mor se, jeg har lavet en fælde!

Da jeg ser, hvad han har i hånden, udbryder jeg

NEEEEJ!

Som I kan se på billederne, er den ikke så fin længere.

Og da det gik op for mig, at det var den, han havde hevet i stykker for at lave en fælde, blev jeg ked af det, ærgelig og vred. Så jeg reagerede med at råbe nej.

Min søn prøvede at skubbe den sammen igen, men det kunne ikke lade sig gøre, så han løb sin vej.

Der var jeg glad for at kende til skamkredsløbet.

Det, der sker i hjernen, når skam kommer på banen, er nemlig meget voldsomt.

Skam er en specifik form for angst, der udløses ved en virkelig eller indbildt fare for at blive udstillet, misbrugt, ydmyget –eller fordømt og afvist. Og bag skamfølelsen ligger der ofte en overvældende stor følelse af hjælpeløshed, der i barndommens land var angstfyldt –ja rædselsvækkende- at opleve helt alene. (Wurmser, 1989)

Wurmser kendte ikke til skamkredsløbets hormonelle funktion i hjernen, men beskrev følelsen  stærkt. Det er angstfyldt at blive skamfuld. Vi er i fare for at blive forladt, fordømt eller valgt fra.

Situationen i morges var et perfekt eksempel på, hvordan det sker. Min søn kom glad løbende for at vise mig sin kreativitet. Det, han lavede, havde gang i det kredsløb i hjernen, som belønner os ved at give os positive følelser. Det var sjovt, det var spændende. Han havde ingen anelse om, at han gjorde noget forkert. Han kom jo endda stolt og glad og sagde

Se!

Min reaktion satte gang i strafkredsløbet i hjernen. Det hormonkredsløb der straffer os. Det, vi kalder dårlig samvittighed. Det er en meget voldsom oplevelse.

Hans glæde blev vendt til frygt og uforståelighed af min reaktion. Fordi jeg kendte til skamkredsløbet(og forhåbentlig også lidt moderinstinkt) vidste jeg, at det min dreng oplevede var langt mere skræmmende og vigtigt end min vrede og sorg over, at min fine ring var ødelagt.

Jeg fandt ham i gyngestolen på gæsteværelset, hvor han sad helt krøllet sammen og grædende. Han var så ked af det. Først skubbede han mig væk. Jeg var jo skræmmende og uforståelig. Jeg startede med at fortælle ham, at jeg ikke var vred på ham. Så kastede han sig i armene på mig og kunne trøstes. Vi fik en snak om, at jeg var blevet rigtig ked af, at min ring var i stykker, men at jeg godt vidste, at han ikke havde gjort det med vilje.

Denne situation er en typisk skamkredsløb-situation for børn.

De kommer til at bryde en regel, som de højst sandsynligt slet ikke kendte. Det er først, når reaktionen udefra kommer, at den negative del af skamkredsløbet går i gang. Her er det vigtigt først at møde barnet i frygten og gøre dem trygge. Derefter kan man tale om, hvorfor det ikke var smart. Det kan de ikke høre, så længe hjernen er fuldt optaget af at være bange og i straffunktion.

Vi voksne kender den på flere måder. Den ene kan minde om børnenes oplevelse. Hvis vi fortæller en joke og ingen griner, kan vi opleve skamkredsløbet.

Eller hvis vi smiler til en, vi tror smiler til os, og opdager, at det slet ikke var os, personen smilede til. Eller hvis vi har købt en gave til en elsket, og personen ikke kan lide den. Det er alle situationer, hvor vi gør noget, som vi tænker er godt, og så bliver skamfulde, når det ikke bliver taget godt imod.

For os voksne kan vi både også være den udøvende og den dømmende kraft. Når man fx arbejder med det, man kan kalde dårlige vaner, så handler det meget om skamkredsløbet. Vi gør noget for at få en positiv følelse.

Det kan være at ryge, overspringshandle, spise chokolade, råbe, eller andet for at få en belønning. Det kan godt være, at straffen kommer sekunder efter, men i situationen gør vi det for at få belønningsfølelsen. Hvis vi med det samme fik den ubehagelige følelse, ville det ikke være svært at stoppe. Nej vi gør ting, fordi vi forbinder dem med en rar følelse. Mange af de ting, vi skammer os over handler om nydelse. At spise, at slappe af, at lade vores følelser løbe af med os er alle ting, der i situationen er dejlige.  Vi gør det, når vi er pressede eller trænger til at føle noget godt.

Nu nævnte jeg at råbe, som en af tingene. Det er jo ikke, fordi nogen af os har lyst til at være i en situation, hvor vi råber i vrede. Men i situationen kan det føles godt, fordi vi slipper vreden ud.  Alle “vaner” er måder at belønne sig selv på, så det føles godt. Øjeblikket efter dømmer vi os selv for at have gjort “det dårlige” og sætter strafsystemet i hjernen i gang.

Derfor hjælper det heller ikke “bare” at fokusere på at lade være med at gøre det dårlige. For det vi gør, gør vi for at få belønningen, som vi føler, vi trænger til. Det er vigtigt at finde en bedre måde at få belønningen på. Vi kan ikke bare “tage os sammen”. Vi er nød til at skabe en erstatning, hvor belønningen ikke skal efterfølges af en straf.

Det er nemlig også angstfyldt for os voksne at føle os forkerte. Det er skræmmende og uhyggeligt at tænke, at vi vil blive mødt af andres fordømmelse – og faktisk være enige i dommen.

LÆS mere om skam

Fyye – skam dig

Dit barn tager alvorlig skade af skældud

 

 

Kategori: forældrekompetencer, forældreledelse, forældreuddannelse, følelser, karakterdannelse, kompetencer, magt, medfølelse, mentalisering, nyeste blogindlæg, opdragelse, opmærksomhed, samktioner, samtaler
Tags: ,

Skriv et svar

« »

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få det gratis e-hæfte og følg med på min inspirationsmail Tal med Børn.

Du får viden, værktøjer, trends, tips og tricks til at blive den forældre du ønsker at være.

Fantastisk. Dit e-hæfte er på vej. Tjek din e-mail