Julekalender til nysgerrige forældre

Julekalender til nysgerrige forældre

Forældre gør deres  bedste,  men har ikke altid nok viden om børns udvikling og har tendens til at bruge deres autopilot – derfor har jeg i 2016 lavet en julekalender til nysgerrige forældre.

Her kan du  stille spørgsmål og få svar på noget af det der undre dig. Svar som giver dig mulighed for refleksion og ny viden

Glædelig Jul

Julehilsen fra Farverige Farmor

Mette Weber

 

Hver dag fra 1 December til Juleaften svarer jeg hver dag på et spørgsmål fra læserne på min facebookside Tal med dit barn på den fede måde

 

1-decskalligeCharlotte skriver:

Vil gerne til “livs” at én på 8 lige skal og lige skal sige, lige skal fortælle sååå mange gange inden en besked bliver udført – trods øjenhøjde, berøring og “du skal gå ind og børste tænder, nu”

PS er klar over det kræver tid m ny strategi…..
Skal jeg ignorere alt det hun mener er vigtigt at gøre og sige først?

Mettes svar:

Der er mange grunde til at børn lige .. skal

Jeg synes det er dejligt når børn lige skal og lige skal fortælle …elsker de er ivrige og har noget på hjertet. Børn er meget mere i nuet og nærværende tilstede der hvor de er, end de fleste voksne er.

Men ved også det kan være besværligt for forældre, hvis børnene gør noget andet end det forældrene synes de skal her og nu,  Det er besværligt og kan være irriterende at de ikke hører vores beskeder, eller retter lytter til vores beskeder og gør det vi beder dem om.

Jeg bryder mig ikke så meget om at ignorer børn Charlotte . Jeg er glad for du ved det kræver tid at ændre strategi. Når vi har gjort noget i mange år kan det ikke ændres med et snuptag.

Hvis du synes det er nødvendigt og det kan det være nogen gange, så er det vigtigt at sige til et barn på 8 år : jeg vil gerne tale med dig om det du fortæller men ignorerer dig du for du skal i seng nu. lad sos tale om det i morgen hvis det er vigtigt for dig.

  1. overvej altid DIT hvorfor – hvorfor gør barnet som det gør? – hvorfor ønsker jeg en ændring?
  2. forbered dit barn på om lidt skal hun … stil eks mobilen på stopur
  3. overvej om det er vigtigt at hun gør det du beder hende om her og nu elle rom det er vigtigere det hun vil tale om
  4. overvej om det er værd lige at tale sammen om det hun lige skal fortælle – lyt og sig, så når du har fortalt dette så skal du gå ud og børste tænder
  5. tal om hvorfor hun skal lytte til dine beskeder
  6. fortæl hende at det er irriterende når hun ikke lytter til dine beskeder og fortæl hvorfor
  7. spørg hende hvorfor hun når du giver en besked siger jeg skal lige .. og find evt en løsning sammen

Kommentarer fra læsere på julekalenderen

Ditte skriver

Mon ikke det der “jeg skal lige” tit kommer fra vi voksne?
Mor vil du læse en bog for mig?: “Jeg skal lige starte vaskemaskinen først”, “jeg skal lige ud og handle først”, “jeg skal lige støvsuge først” osv. Så måske skal vi starte med os selv, hvis vi gerne vil “jeg skal lige” til livs 😊
Glædelig 1. December 🎄🎁

Tak Ditte
hvor jeg elsker denne kommentar … vi bliver som rollemodeller i den grad kopieret – TAK

 

2dec-sygdom

Anette stiller spørgsmålet:

Hvordan taler man med sine børn om sygdom?

Mettes svar:

Når man samtaler med børn er åbenhed vigtig og det er også vigtigt altid i en samtale med børn at have fokus på barnets udviklingstrin, når du svarer .

Svar konkret på det du bliver spurgt om, lad være med at tolke og forklare for meget. Børn er meget konkrete og når børn vil vide mere, skal de nok stille flere spørgsmål, hvis de er trygge i relationen.

Nu ved jeg jo ikke om dit spørgsmål handler om hvordan man samtaler

  • med børn om deres egen sygdom
  • med et barn om en kusine der har en livstruende sygdom
  • med sit eget barn om at mor er psykisk syg
  • med børn om sygdom generelt
  • om morfar der har en fået en alvorlig sygdom.

Det har nemlig betydning for samtalens form og indhold.

Børn forandre ofte adfærd, når der er sygdom i deres liv. Den adfærd kan man tage udgangspunkt i

Kræftens bekæmpelse bruger en fem trins spørgemetode, når de har samtaler  med børn om sygdom og død:

1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: – Jeg har lagt mærke til…
2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: – Jeg tror det handler om…
3. Anerkend barnets reaktion: – Jeg kan godt forstå, du har det sådan…
4. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: – Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: – Hvad tror du kan hjælpe?

Denne spørgemetode kan bruges generelt i svære samtaler der er nødvendige at tage

Læs mere om hvorfor kræftens bekæmpelses spørgemetode er god

 

3-decjalousi

Dorte stiller spørgsmålet:
Hvordan tackler man søskende jalousi fx. omkring julegaver, adventsgaver.

Mettes svar:

Man kan spørge sig selv hvis et barn siger siger: »Hvorfor er det altid hende der får de bedste adventsgaver, om det så er, fordi hun er jaloux på sin søster eller bror?

Det er Ikke nødvendigvis jalousi. Men det er frustrationer og eller andre følelser der er på spil

Søskendejalousi eksisterer og KAN være velbegrundet. Det gælder især hvis far eller mor eller begge faktisk holder mere af det ene barn end det andet. Særlig sker det i sammenbragte familier. Men det tænker jeg ikke det handler om her

Når børn siger: “hvorfor er det altid ham ,der skal have først eller mest” kan det være fordi barnet føler der mangler noget fra deres forældre. Det en måde at sige det på fordi et barn ikke kan udtrykke det anderledes. Barnet håber så de voksne ser bag om frustrationen, og forstår dets behov.

Ofte når vores børn siger som nævn ovenfor, begynder forældre at forklare og fortælle og siger: det er jo ikke sandt eller det passer da ikke …

Men for barnet føles det sandt.
Barnet har ikke brug for forklaringer, barnet har brug for at blive forstået, rummet og anerkendt for sine følelser i hver fald i første omgang. så kan det god være du på den lange bane skal guide med personlig autoritet

Du kunne i stedet for forklaringer sige

“Det ser ud som om du er skuffet over din gave?”
“Det er ikke sjovt at føle at man får det mindste hver gang”
“Det lyder som om du også kunne ønsker du dig også sådan en”
“Det er svært hvis, man er skuffet og bedre kan lide det det den anden får.”

Her reformulerer du barnets ord og hjælper med at sætte ord på et behov

Det handler om at kunne sætte sig i dit barns behov. og situation.
Hvad ER behovet bag frustrationen. Du bruger din empati til at sætte dig i barnets sted

Det KAN være misundelse der er på spil. Børn kan naturligvis ligesom voksne være misundelige. Misundelse er en anden følelse end jalousi.

Det kan være svært at udtrykke misundelse, og børn har ikke de rigtige ord til at udtrykke, hvad de gerne vil have i stedet.

Det barnet forsøger at sige kunne være
Hans gave er meget flottere eller større end min. Bare det var mig, der havde fået den. Jeg kunne godt tænke mig
Du kender det sikkert som voksen følelsen af misundelse på nogen andre. Du kan blive irriteret på nogen der kan eller gør noget du ikke kan og dømmer eller nedgør personens handlinger

“Hun er så skide irriterende og tror bare…” i stedet for at sige “jeg kunne godt tænke mig at blive dygtig lige som hende” og så begynde at arbejde på at blive det.

Misundelse bliver ofte gjort til en forkert følelse ligesom jalousi, men den er lige så sund og naturlig som alle andre følelser. Det er OK at være misundelig, men det er det vi siger og gør hvis den generer os der er interessant

 

4-deckonflikter

Helena skriver :
Hvordan undgår man en masse små daglige konflikter mellem søskende (2 og 6 år)?
Dem hvor de bare ved præcis, hvad der irriterer den anden

Mettes Svar :
Børn skændes det gør de – det er helt almindeligt. skændes om legetøjet og om mors opmærksomhed.
Konflikter er noget andet end at skændes

Konflikter er vigtig social læring – spørgsmål er om det er konflikter eller
drillerier eller skænderier der foregår.
Det sidste skal stoppes for det er naturligvis ikke i orden.
Spørg dem: ”Hvad er det, I vil?”.
Ikke noget med at komme med trusler, løfter eller irettesætte
Hvis den mindste ikke kan svare selv på spørgsmålet, så tænk hvad er det mon hun vil?
Der liger altid en intension bag en adfærd – det er ikke altid vi kan se den.
Der ligger ofte et eller andet bag ved skænderier end det det handler om – et udækket behov, en frustration eller blot at ville have opmærksomhed.

Det er blandt andet i søskenderelationer børn lærer at begå sig socialt og bliver rustet til at møde verden uden for familien.

Se derfor på søskende konflikter som værdifulde frem for forstyrrende og irriterende. Jeg ved det er irriterende at høre på – mon ikke.
Nogen gange skal man trække vejret dybt og bare lade det ske der sker og så går det over.

Konflikt betyder at to mennesker vil noget forskelligt.

Det der er interessant er hvad du gør, når dine børn skændes eller har konflikter

Hvordan du håndterer det at de skændes eller løser konflikter får betydning for hvordan de lærer at løse konflikter senere.
Nogen gange skal du blot rumme deres skænderier andre gange hjælpe.
Når de har en vis alder skal du hjælpe dem med deres konflikter .. vise vejen til hvordan man løser konflikter, ikke løse konflikterne for dem, for så lærer de aldrig at løse dem – men du skal lære dem hvordan man løser konflikter

Hvis du blander dig for meget eller på en forkert måde optrapper du konflikten
Vær hjælper – ikke dommer. Vis, at du forstår hvad der forgår – benævn det du ser og følelserne.
‘Sig fx. jeg kan se, at I begge er vrede. Trøst og hjælp dem til at forstå hinanden, at sætte sig i modpartens situation. Giv den store mulighed for selv at komme med løsningsforslag til det de skændes over eller har konflikter om

LÆS MERE

e-hæftet når søskende skændes

e-hæfte Når søskende skændes

Blogindlæg

1. Konflikters sprog – vælg ord med omhu

Konflikters sprog – vælg ord med omhu

2. Sådan undgår du feriekonflikter

Sådan undgår du ferie konflikter

3. konflikter ved spisetid

Konflikter ved spisetid

 

5-dec-taknemmeligehdMalene stiller spørgsmålet :

Hvordan får man børn til at udvise taknemmelighed?

Mettes  svar :

Taknemmelig er en dyb følelse som kommer indefra.
Det kommer fra ordet tak – som er et fint lille ord med stor virkning. Det viser andre at man er glad for det de gør. Man takker dem eller man takker for noget man får.
 
Der er meget man kan takke for hver dag.
 
Mange ting er blevet en selvfølgelighed i velfærdssamfundet.
De fleste børn og voksne i Danmark har så meget i dag og mangler ikke på samme måde som før i tiden noget.
At opdrage sine små børn til taknemmelighed er derfor måske en større udfordring i dag.
 
Det er op til os som voksne at være rollemodeller i dagligdagen og i praksis selv at vise og sætte ord på hvor taknemmelige vi er, hvis vores børn skal lære det.
 
Måske er det blot en dårlig vane , at vi ikke siger lige så meget tak og viser vores taknemmelighed som tidligere
 
Det er faktisk dejligt at møde børn og voksne, der siger tak for turen og tak for mad og så videre. Høflighed er respekt for medmennesket.
 
Jeg har tidligere skrevet blogindlægget: Lærer du dine børn taknemmelighed
 

 

 

Gem

Gem

Gem

Kommentarer er lukket

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få det gratis e-hæfte og følg med på min inspirationsmail Tal med Børn.

Du får viden, værktøjer, trends, tips og tricks til at blive den forældre du ønsker at være.

Fantastisk. Dit e-hæfte er på vej. Tjek din e-mail