Tal Med Børn

Hvor tit går du på opdagelse i dit barns perspektiv ?

Hvor ofte går du på systematisk opdagelse i dit barns perspektiver?
Med det mener jeg, at du udforsker, hvordan oplever dit barn oplever det at være barn i jeres familie.

Måske tænker du .. jammen hvornår skal jeg dog nå det?

Jeg ved at børnefamilier har nok at se til, derfor behøver det naturligvis ikke være dagligt, men når du får sat det ind i en ramme og struktur kan det lykkes og kræver kun lidt for at opnå stor virkning for både dig og dit barn

Det giver dig indsigt i, hvad dit barn holder af, savner eller er udfordret af i hverdagen. Og det sker før dit barn reagerer med adfærd, du ikke ved hvad du skal gøre ved?

Dette blogindlæg er inspireret af Børnemosaikker (bygger på en årelang international forskning i arbejdet med børns perspektiver) fra Danmarks Evaluerings Institut.

Her  stammer nedenstående fra:

En vuggestuepædagog var bekymret for to-årige Sofies motorik, fordi pigen altid sakkede bagud, når hun var med på tur. Men da pædagogen bestemte sig for at gå på opdagelse i pigens egne oplevelser ved at observere pigen og tale fordybet med hende under en gåtur, blev hun klar over, at det ikke så meget handlede om Sofies motorik.

Sofie var optaget af blomster. Hver gang Sofie ville snuse og røre ved blomster i vejkanten, standsede hun, og ofte løb flere børn tilbage til hende for at plukke et par blomster sammen med hende.

Børn oplever verden andre måder end voksne 

Historien viser at børn tit oplever verden på andre måder end os voksne. Når du går på opdagelse i dit barns perspektiver, styrker muligheden for at få indsigt i dit barns oplevelser.

Jo mere du ved om dit barn egne oplevelser, jo stærkere  er dit grundlag, for at du møder dit barns  behov,  hjælper og guider det til at have det godt og klare sig godt- udvikle personlige og sociale kompetencer

 

Indsaml mosaikbrikkerne sammen med børnene

Som opstart kan man udvælge noget konkret, man gerne vil ændre, siger Laura Detlefsen:

”Tag fat i en udfordring, I oplever, fx i garderoben, under måltidet eller på legepladsen. Det væsentlige er, at I indsamler mosaikbrikkerne sammen med barnet. Og det kan I gøre, når I alligevel er sammen med børnene.  Observer børnene, mens du alligevel leger eller spiser med dem, og noter dine observationer. Tal med et barn på vej ud på tur. Bed børnene vise deres yndlingssteder på legepladsen, når I alligevel er derude,” siger Laura Detlefsen.

En børnemosaik er…

Et mønster sammensat af mange forskellige brikker. Hver brik er et lille udsnit af børnenes perspektiver på et bestemt fokusområde. Brikkerne bliver til ved, at I inviterer børnene til at udtrykke sig om fokusområdet på forskellige måder – fx ved at tegne, tage fotos eller vise rundt i dagtilbuddet. Når I samler brikkerne og ser på tværs af børnenes forskellige udtryk, dannes der et mønster – en børnemosaik – der giver jer et mangfoldigt indblik i, hvad der er betydningsfuldt for barnet eller børnegruppen.

Ikke alle børn fortæller, hvad de oplever

”Vi har jo en lang tradition for demokratisk deltagelse og involvering i dagtilbud i Norden. Derfor er det dybt forankret i den pædagogiske praksis at være lydhøre over for børnenes udtryk og initiativer – ikke mindst ved at spørge ind til børnenes holdninger og ønsker,” siger Laura Detlefsen.

Men der har et stort potentiale at gøre mere end det:

”Ved at være nysgerrige og undersøge, hvad børnenes holdninger og ønsker kan være et udtryk for, bliver det muligt at få indblik i, hvordan det i det hele taget opleves at være barn i dagtilbuddet,” siger hun.

Børnemosaikker understøtter børns mange udtryk

Det indebærer at understøtte børn i at udtrykke deres oplevelser – og ikke blot gennem talesproget. Børn har nemlig mange forskellige måder at udtrykke sig på. Hvis man blot spørger, kan man miste de yngste børn og de børn, der ikke taler så meget.

”Det væsentlige er, at man reagerer på børnenes motivation. Lader dem afgøre, om de har lyst til at deltage. Og om de helst vil udtrykke sig gennem fx fotos, rundvisninger, samtale eller tegninger,” siger Laura Detlefsen.

Børnemosaikken kan føre til ændringer i hverdagen

Indsamlingen af brikker til børnemosaikken giver et samlet billede af, hvad børnene oplever. Og det billede er et oplagt afsæt for faglig refleksion over det pædagogiske arbejde – og kan måske føre til små eller større ændringer, siger Laura Detlefsen:

”Hvis man opdager, at nogle børn faktisk ikke oplever garderobesituationen som kaotisk, men derimod har en fest, mens andre bliver urolige af støjen, kan man overveje, om man kan opdele børnene på en anden måde eller flytte festen fra garderoben udenfor,” siger Laura Detlefsen.

Opmærksomheden styrker børnenes selvtillid

Og så er der en sidegevinst ved det systematiske arbejde med børnemosaikker, hun gerne vil fremhæve:

”Opmærksomheden kan virkelig øge børnenes selvtillid og engagement, når man tager det, de viser og fortæller alvorligt, fx ved at ændre lidt på rutinen i garderoben eller sætte farten ned på turen på baggrund af deres input. Og det kan samtidig øge arbejdsglæden for pædagogisk personale, fordi det giver et kæmpe boost at vide, at man virkelig gør en forskel for børnene,” siger hunDette

 

Interesseret i at høre mere om hvordan du arbejder systematisk med dette, så tilmeld dig og du modtager en mail

 

 

 

 

 

Mette Weber

Mette Weber

Din Sparringspartner i Personlig Udvikling & Forældreledelse

Skriv en kommentar

Tal Med Børn - På Den Fede Måde

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være

Du får du en E-bog, gode råd, og værktøjer, så du bliver den forælder, dine børn har brug for 

Navn:
E-mail: