Tal Med Børn

Børn og humor

Hvor gammel var dit barn, da du introducerede humor ? Jeg taler her ikke om at lege og le sammen, men om humor som samtaleform?

Børn skal have en vis alder for at forstå og bruge humor

547737_542473275804838_893863508_n

Alle kan lide noget der er sjovt, det er universelt, men det er forskelligt hvad vi synes er sjovt.

Det er kulturelt betinget.

Vi griner ikke af det samme.

Der er ikke langt fra humor til ironi og sarkasme. Hårfin balance, som du særlig skal tænke på, når du har med børn at gøre.

Sarkasme duer ikke.

Kun 15 procent af femårige børn forstår ironi, mens hele 79 procent af de seksårige opfatter ironi.

Hvis man ikke er bevidst om, hvilke former for humor børn bruger på forskellige alderstrin, kan der opstå store misforståelser.

 

Hvad bruger børn humoren til?

Børn bruger den til at forholde sig til de udviklingsbetingede udfordringer de møder  i deres barndom. Det er et redskab til at håndtere nye situationer og konflikter.

Når små elever bliver enormt kåde og grinende i omklædningsrummet, er det ikke, fordi de er frække, men for at situationen bliver til at håndtere for dem. Humoren er en indikator på, hvad der optager os, derfor er det vigtigt at forstå, hvad der også bliver sagt med de sjove bemærkninger
fortæller forsker Martin Führ, der har skrevet ph.d.-afhandlingen “Latterfrygt og humorstøtte”.

Ud over at humor kan bruges til at aflæse trivslen i skolen, er det vigtigt at forstå, hvad børnene vil med den.

3 ting børn bruger humor til

Martin Führ har via sin forskning fundet frem til, at børn bruger humor til tre ting:

  1. Håndtering af usikkerhed og stress
  2. Aggression og seksualitet
  3. Som opmuntring og til at skabe positive humørskift.

Men en kvik bemærkning kan let blive misforstået, falde til jorden og blive opfattet som noget, den ikke er.

Læs hele artiklen  med interviewet af Martin Führ Humor er sjælens våben

Al forskning peger på, at børn uden sans for humor er mere ensomme, tror i mindre grad på en god fremtid og har det svært med at finde venner. Og det ser ud til at vare hele livet

Martin Führ har skrevet kapitlet “Børns brug af humor” i bogen »Forskning i pædagogisk praksis« fra 2012.

 

Gem

Gem

Mette Weber

Mette Weber

Din Sparringspartner i Personlig Udvikling & Forældreledelse

Skriv en kommentar

Tal Med Børn - På Den Fede Måde

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være

Du får du en E-bog, gode råd, og værktøjer, så du bliver den forælder, dine børn har brug for 

Navn:
E-mail: