Fantasi eller løgn – hvordan takler jeg min datters usandheder

Hej Mette.

Min datter på snart 5 år har en dejlig livlig fantasi.
Jeg elsker når hun fortæller sjove små historier, og når hun leger forskellige lege og opfinder andre måder at gøre tingene på. Og det vil jeg for alt i verden ikke ændre på, eller ødelægge.

Men indimellem stikker hun mig en løgn. F.eks. stak hun af og legede i genboens have. Hun fortalte mig at hun havde en aftale med haven om at det måtte hun godt, selv om genboen ikke er hjemme. Hun kan også komme med andre små ‘hvide løgne’ og jeg ved ikke altid om jeg kan
stole på hende og det hun siger.
Når hun har været på weekend hos sin far kan der også komme nogle sære historier, som jeg ikke helt
kan få bekræftet. Jeg vil jo gerne have, at vi skal kunne stole på hinanden, så hvordan tackler jeg lige disse usandheder? Hvordan skal jeg overbevise hende om, at det er ok at have en livlig fantasi, men vi skal kunne stole på hinanden? Hun skal føle sig tryg, og have lyst til at komme til mig, hvis hun oplever problemer.

Jeg håber du kan give mig lidt retningslinjer.

Hilsen XXX

 

Hej XXX

Som udgangspunkt  kan du  ikke stole på din 4- 5 årige datter …..forstået på den måde, at hun ikke skelner mellem fantasi og virkelighed med det hun siger.
Så tag det der bliver sagt, som udtryk for hendes fantasi. Hun siger ikke det hun siger, for bevidst at lyve for dig, hun leger en leg.

Når man er 4-5 år har man en livlig fantasi – skelner ikke mellem fantasi og virkelighed.

Nogle børn har endda  fantasivenner – det kan du læse om i  Hvordan forholder vi os til min datters fantasivenner?

Børn bruger fantasi  til at forstå verden. Gennem fantasien  gennemlever barnet en række scenarier og får prøvet en lang række roller af. Det er med til at styrke barnets forståelse af, hvem hun er, samtidig med at hun lærer at sætte sig i andres sted.

I hendes verden er det hun siger ikke løgn … læs forøvrigt om Hvad løgn er og lyve i dette blogindlæg 

Din datter  bruger fantasien til at  bearbejde det hun oplever, følelser og konflikter. Børn forestiller sig, at verden er anderledes, end den i virkeligheden er. De kan også forestille sig, at alting foregår på en anden måde, end det i virkeligheden gør. Det hele eksisterer ikke, men det kunne måske være rart, hvis det gjorde

Prøv i stedet at anerkende det hun siger ved at benævne det hun siger – gentag det spørgende og se hvad hun så siger

Du skal  ikke betvivle det hun siger.. for hende er det virkligheden – hvis du betvivler og siger det passer jo ikke , så føler barnet sig forkert og ikke forstået.

På den ene side skal du anerkende, din datters  fantasier, og på den anden side skal du være den, der repræsenterer virkeligheden.

Brug i stedet det hun siger positivt, for eksempel ved at spørge:

Hvorfor siger haven at du gerne må være i den?
Hvordan skal vi fortælle haven  at det ikke er i orden du er i den når naboen ikke er hjemme?
Mor vil gerne vide at du vil over i haven … så jeg kan gå med

På den måde føler din datter sig set, hørt og forstået. Du skal derefter guide hende ind i virkeligheden om at hun ikke må være der alene. Men du kan ikke forvente at hun ikke går derover igen .. ikke fordi du ikke kan stole på hende, men fordi hun glemmer det og lever sig ind i sin egen verden.

Så altså du skal ikke prøve at standse din datters fantasi, du skal vide at hun har en livlig fantasi og hjælpe hende ind i virkeligheden. Hun lyver ikke – det hun siger er hendes virkelighed, når hun er 4-5 år

Det er dejligt du har fået lov at være i haven af … … men mor har brug for at vide, at du går derind, så jeg ved hvor du er.

Du kan ikke være sikker på at hun husker at fortælle dig hun går derind. Så du er nødt til selv at være opmærksom på når hun gør det

Håber det gav dig svar på dit spørgsmål

 

Kommentarer er lukket