At tale med børn om livets begyndelse er en selvfølge i vores samfund. Hvorfor er det i Danmark ikke lige så naturligt at give børn kendskab til livets afslutning, døden?
Hvordan og hvad gør du når dit barn stiller spørgsmål om døden ? eller når nogen dør i familien ?
Hvad skal man svare?
Mange børn møder døden tidligt i deres liv via bedsteforældres, familiemedlemmers, søskendes, kammeraters og kæledyrs død. Så vi er nødt til at forholde os til vores børns spørgsmål til døden og møde med den, så vi kan støtte dem. Det kan ofte for os forældre være svært at vide, hvad vi skal svare på de spørgsmål, vores børn stiller om døden og hvordan og hvor meget vi skal involvere dem, når familiemedlemmer dør.
Hvor åben skal man være ?
Vi skal tale om døden – ikke tie. Vi skal være åbne, men ikke hudløse ærlige. Det er en hårfin balance, hvad og hvordan man skal svare børn på spørgsmål om døden. Vi skal tage nænsomt hensyn til barnets alder, udviklingsstadie, personlighed og tilknytningsforhold til den person der skal dø eller er død, når vi svarer og involverer barnet.
Det er en god ide at udforske, hvad barnet selv tænker. Mange gange er det at lytte og stille mod spørgsmål vigtigere end svar. Hvis åbenheden praktiseres firkantet, kan det føles ubehageligt for barnet. Det er vigtigt at vi ikke er så åbne og ærlige, så det bliver vores eget behov og et overgreb på barnet.
Når vi skåner børnene, skåner vi ofte os selv
Hvis vi voksne taler uden om eller ikke svarer mærker børnene, så holder børn op med at spørge. Så åbenhed – samtale også om de svære følelser og svar på deres spørgsmål er naturligvis vigtig. Det kan være svært at tale om døden og det kan svært for os forældre at rumme vores børn følelser. Vi skal involverer vores børn i liv og død. Børn kan godt være til stede ved dødslejet, se den døde i kapellet, være med til at tale om den døde og deltage i begravelsen. Men det skal være tilbud og ikke tvang.
Fem gode råd:
1. Vær konkret
2. Fortæl sandheden
3. Vær den voksen
4. Hvide løgne er tilladt
5. Lad barnet sørge
#1. Vær konkret
Beskeder og svar om døden skal være så konkrete og præcise, som man nu kan i forhold til hvad man synes man kan stå inde for og sin egen tro. Det er ofte en god ide at vente med at svare, til barnet har spurgt og lad svarene være enkle, omsorgsfuldt ærlige. Lad barnet afgøre, om dit svar udløser nye spørgsmål – hvis barnet stopper med at spørge, så kan det være en god ide selv at stoppe som voksen.
#2. Fortæl sandheden
Sig tingene, som de er, men lad være med at udpensle grumme detaljer. Svar ærligt og lad være med at udglatte. Børn der vokser op med kæledyr, oplever når kæledyret dør, følelser som tab, sorg og smerten ved at miste. Her er der god mulighed for at tale sammen om, hvad det vil sige at miste og savne. Når man tør være åben, så kommer der ofte også mange spørgsmål og tanker fra børn. Nogen gange kan svarere være: ”Ja det er også svært at vide, hvad der sker når man dør ” Hvad tænker du selv om det, Peter ? ”Jeg ved ikke hvad der sker når man dør, men jeg tænker det at være død er ligesom ikke at være født.”
#3. Vær den voksne
Det er den voksnes opgave at være samlet, klar og nænsom. For de børn, der har lyst til og behov for at tale om døden, er det bare at klø på.
Men du skal undgå yderpolerne. Et hulkende: “Det her kan mor slet ikke tale om nu, for mor er alt for ked af det til at tale om oldemor” holder ikke. Det er den voksnes opgave ikke at give egne sorger og bekymringer videre til barnet. Dem hverken kan eller skal barnet bære. Hvis det er for svært så brug bøger eller video, en tur på kirkegården eller kæledyrets død som udgangspunkt for en snak.
Voksne skal beskytte børn, når døden virkelig er hæslig. Børns opfattelse af døden forandrer sig i takt med dets alder og udvikling. Det er vigtigt at vide når vi støtter børn der oplever dødsfald blandt deres nærmeste, eller hvis de lever med en kræftsyg forældre/søskende og på den måde har døden helt tæ
#4. Hvide løgne tilladt
Hvide løgne træder ind, når virkeligheden er for grum, men den grundlæggende sandhed må ikke forties. Hvide løgne kan være gode historier. Det er okay at fortælle den femårige, at farfar nu sidder oppe i Himlen og kigger ned til os. Han tænker på os ligesom vi tænker på ham. Jeg lover alt det jeg kan, at jeg ikke dør fra dig.
#5. Lad barnet sørge
Lad barnet sørge på sin måde. Børn veksler mellem sorg og leg, og nogle er måske endda stort set uberørte. Det hele er i orden – mennesker bearbejder sorg på forskellige måder. Børn søger altid efter »overlevelsen« og vil tit knytte sig til den raske forældre og trække sig væk fra den døende. Det er en kærlighedens kunst at kunne acceptere og glæde sig over dette. Børn har brug for frirum, hvor der ikke hele tiden tales om det svære og døden, det betyder ikke at de ikke er kede af det og sørger. De har heller ikke brug for at blive overdænget med information.
(De fem råd er baseret på min viden og egne tanker, blandet med inspiration fra ”Den store Far, mor og børn – håndbog i godt familieliv)
Læs mere om Børns møde med døden
Du kan også læse mit blogindlæg Det sidste kapitel og interviewet med mig til bogen Det sidste kapitel
se videoen om hvordan skolelærer og børn i en klasse hjælper et barn … en video om omsorg kærlighed, om at miste og om at livet skal leves
Hvordan børn opfatter døden
Børns opfattelse af døden hænger sammen med deres alder
2-4 årige: – barnet savner den afdøde som når han/hun er på rejse. Barnet kan få en følelse af at være forladt, men opfatter ikke døden som endelig. Små børn stiller ofte mange, svære og direkte spørgsmål.
5-9 årige: børnene begynder at kunne forstå at døden er noget uigenkaldeligt. Nogle forestiller sig døden som en person som kommer og henter den døde. Børnene tænker meget over hvordan det er at være død, og de vil ikke acceptere tanken om at de selv kan dø.
De seneste 10 år har man opbygget et imponerende netværk af sorggrupper for børn, sorg/kriseberedskabsplaner i skolerne, telefonrådgivning til børn, der har mistet far eller mor m.v.
Tiltag, der har været med til at bryde den tavshed, disse børn tidligere oplevede, og som ofte bevirkede, at de isolerede sig og sørgede i ensomhed.
Få mere viden om børns udvikling, tips og trædesten, om udviklingsstøttende samspil og samtaler i min lukkede gruppe Forældreledelse – Klik på billedet
Se video om børns omsorg, empati og kærlighed overfor en kammerat der har mistet
