Drømme, mareridt og natteangst

Rigtig mange har svært ved at vide hvad de skal gøre når deres børn bliver bange

Der er forskel på mareridt, natte-angst og at være bange for noget konkret som tyve eller at huset kan brænde

Angstfyldte drømme

 Ingen ved med sikkerhed hvad mareridt kommer af.

Der findes to teorier:

Den ene antagelse går ud på, at man har en eller anden svaghed i hjernens søvnbiologi, ensartethed, der skaber problemer, når hjernen skifter fra den ene søvnfase til den anden.

Den anden mulighed er, at man har været ude for noget traumatisk, som forstyrrer søvnen.

Hvis man har været udsat for noget meget alvorligt tidligt i livet, kan det skabe et minde, som bliver ved med at dukke op hjerne og forstyrre søvnen som voksen.

Måske er sandheden en kombination af begge dele,

 

Angstfyldte drømme

Man skelner mellem tre forskellige former for angstfyldte drømme:

• Angstdrømme
• Mareridt
• ‘Night terror’ – Natteangst

Angstdrømme er den er den mildeste form. Den kommer, mens man befinder sig i det øverste søvnlag – REM-søvn Mange af de drømme, som folk normalt betegner som mareridt, er måske ‘kun’ angstdrømme.

Mareridt

Mareridt er en stærkere form for angstfyldt drøm. Ved mareridt har barnet lukkede øjne. Det er tit forbundet med, at barnet vågner op med stor angst og skræk.
Mareridt forekommer ikke i samme søvnfase som almindelige drømme. De opstår, når man bevæger sig fra det dybeste søvn hvor vi ikke drømmer og op i den mindre dybe mellemfasesøvn. Indholdet i mareridt er meget svært at tolke, fordi det aldrig ligner det, det betyder. Det er altid forvrænget og har fået en anden form, eller et andet udtryk og svært at sætte mening på. Du kan trøste dit barn med god effekt når det har haft mareridt.

Ofte handler mareridtene om stressende og angstprovokerende hændelser i barnets liv. Hændelser som f.eks. det at starte i børnehave, skole, at få en lillesøster, når mor og far bliver skilt, ved flytninger og dødsfald. Barnets mareridt kan også reflektere stressende forhold i hjemmet. Præcis lige som hos voksne reflekteres livet også i vores drømme.

”Night terrors” – Natteangst

Den sidste type angstfyldte drøm er ‘night terrors’. Bland danske fagfolk kaldes den natteangst eller natterædsel og de skyldes en “søvnsygdom” ved navn pavor nocturnus. Man ser det tit hos mindre børn, der, uden at vågne op, kan finde på at sætte sig op i et hjørne af sengen og krybe sammen, med øjnene fikseret på et bestemt punkt, som om de ser på noget meget skrækindjagende.

Min egen søn led af dette som 5-6 årig han så rotter der løb over gulvet. Vi sad hos ham og holdt om ham og sagde nu fjerne vi dem. hans vejrtrækning var påvirket og han virkede bange. Efter et par minutter faldt han barnet til ro og vendte tilbage til almindelig søvn. Han kunne ikke huske det dagen efter

Natteangst rammer 15 % af alle børn, og typisk i to – til seksårs-alderen. Anfaldet medfører tit højlydte gisp, støn eller skrig, og det kan være umuligt at vække personen helt. Efter anfaldet falder personen til ro og lægger sig til at sove igen, uden at vågne.

Barnet virker vågen – ofte med åbne, stirrende øjne– men er faktisk udenfor bevidsthed. Barnet er barnet utrøsteligt, og responderer typisk ikke på din støtte og trøst. Natteangst indtræder typisk 2-3 timer efter barnet er faldet i søvn, mens mareridt forekommer langt senere på natten, typisk i de tidlige morgentimer. Et barn vil ofte kunne huske indholdet af et mareridt, men vil intet kunne huske hvis der er tale om natteangst. Natteangst forekomme oftes i perioder, hvor barnet er overtræt eller syg, tager medicin, er stresset eller sover et andet sted end normal. Natteangst forsvinder efterhånden som centralnervesystemet modnes.

I modsætning til mareridt, som børnene ofte husker, vil barnet ikke have nogen erindring om en night terror næste dag, fordi det var i dyb søvn da det skete – og der er ingen mentale billeder at huske.

Kilde :

professor i psykologi ved Københavns Universitet Erik Harald Schultz

Videnskab.dk

Michael Rhode Olsen Dream alive

 

Mettes råd til kan du gøre som forælder

• Tag dit barns drøm seriøst-
  For barnet er mareridtet og indholdet i mareridtet meget virkeligt. Dit barns drømme fortæller hvad der rører sig i dets indre lige nu.
• Anerkend drømmen –
  Når du siger “det er bare en drøm, du skal ikke være bange” anerkender du som forælder ikke det som faktisk sker i barnet, og barnet vil ikke føle sig forstået – du negligerer drømmen
• Gå ind i drømmen med barnet –
  stil spørgsmål – hvad handlede drømmen om? Hvad skete der? Hvad gjorde monstret? Spørge om der er noget han/hun havde brug for i drømmen – eksempelvis at dragen kom i bur el. lign.
• Lad barnet tegne drømmen – med det twist at nu kommer dragen i bur
• Trøst dit barn-
  Hvis dit barn vågner af sig selv vil det typisk virke desorienteret og forvirret, og i sådanne tilfælde kan du trøste barnet.Barnet er sjældent bange i disse situationer men desorienteret.
• Væk ikke barnet ved Night terror –
  Hvis dit barn “væk” og er i en ubevidst tilstand, selvom det sidder og skriger og råber) så væk ikke barnet. Vækker du barnet vil han/hun oftest smittes af din egen angst/urolighed, og slet ikke forstå hvad der på færde.
• Tal stille og roligt med barnet og forhold dig i ro
• Forebyg med gode søvnvaner – ro renlighed og regelmæssighed
• Skab ro før barnets sengetid
• Lad ikke barnet sove i for varmt rum
• Faste sengetider

Mere information

Læs om bogen Børns søvn

Kig på videoen om nattens drømme som udvikling

 

Eller bliv medlem i Klub Forældrelounge