Hvor stor er din Gode vilje?
På en skala fra 1 -10
hvor 10 er meget stor
At gøre sig umage er Den Gode Vilje.
Den Gode vilje må vi præsentere for hinanden og børnene
Når vi fokuserer på Den Gode Vilje vokser den.
Teoretisk hænger det sammen med positiv psykologi, den anerkendende pædagogik, Martemeo, Flow – og Konfliktløsnings teorierne
Den gode vilje er konfliktopbyggende og anekendende i sin tilgang, ikke anerkendende for en hver pris, men anerkender følelser og processerne og at man gør sit bedste og forsøger.
Rosa fra børnehaven fortæller:
Tilstedeværelsen af den gode vilje er en lettelse for processen.
Viljen til at sige ja til mærkelige betingelser, får sat gang i fremadrettede bevægelser.
Bevægelse giver nye opdagelser og nye erfaringer, som synliggør kompetencer, der ligger i mig og venter på at blive aktiveret.
Storslåede opdagelser venter mig og den gode vilje trives, når den bliver inviteret med.
Slægtskabet mellem den gode vilje og den gode stemning er tæt og er en dejlig let forudsætning at operere med.
Når jeg plejer slægtskabet, er jeg i god udvikling og jeg får let til smil.
Således får jeg også den fine relation til børnene til at skinne, når jeg skruer mig ned i en cykel i børne-størrelse og leger med.Min gode vilje til at tilpasse mig forhold, der kræver yderligheder, gør det let at være med uden brok. Jeg vælger at tilsidesætte bøvlet og siger ja til at tænke pyt med den akavede stilling.
Resultatet er også, at børnene spejler sig i min holdning til besværligheden og lærer dem at sige pyt til deres egne udfordringer. Vi ser hinanden i øjnene – bruger et øjebliks tankevirksomhed til at vælge – og kommer frem til, at det er mest omkostnings-forladt at sige pyt
Men det kræver utrættelighed fra min side at vise vejen og orke at fortsætte fremad .. og til den disciplin er den gode vilje en virkelig nyttig kammerat.
Jeg siger ordene ‘den gode vilje’ højt mens børnene hører det, så det bliver italesat, hvad der foregår og hvad, de er en del af.
Stille og roligt tager børnene ejerskab for for de begreber, som jeg implementerer i deres hverdag og bruger dem i andre sammenhænge .. også uden min deltagelse.
Det er stort for dem og det er stort for mig
Psst!
Når du viser dine børn, at du har god vilje, vil de lære den at kende og slægtskabet er i gang.