De primære sanser

nov 23 • 2 Views • Ingen kommentarer til De primære sanser

De primære sanser danner fundamentet for den motoriske udvikling, hvis de altså er velstimulerede.

Derfor er det meget vigtig, at du stimulerer og leger med dit barn, fra det er nyfødt.

De primære sanser er labyrintsansen, taktilsansen og kinæstesisansen. Disse sanser vil i en naturlig rækkefølge sætte gang i en række reflekser, der får det lille barn fra liggende til stående stilling.

Dette sker helt af sig selv hos mange børn, men af forskellige årsager skal nogle børn have en hjælpende hånd – via den rette stimulering. Ingen kan gøre for, at de har vanskeligheder med sanseintergrationen, men man kan gøre noget ved det. Jo før jo bedre!

Barnets grundmotorik udvikles inden for barnets første 18 måneder. Derefter skal de voksne sørge for at stimulere barnet dagligt, så barnet kan udvikle sig og forfine kropsfornemmelsen og kropsbevidstheden. Nedenfor er en kort gennemgang af de primære sanser. Jeg håber, at det vil give et billede af sansemotorik og skabe en fornemmelse af, om dit barn kan have gavn af stimulering.

Hovedbalancesansen – Labyrintsansen

Denne sans fortæller kroppen, hvor tyngdekraften trækker os hen, og om vi kan holde balancen, når vi snurrer rundt, slår kolbøtter, gynger eller bare bevæger hovedet lige så stille fra side til side.

Som udgangspunkt skal alle mennesker kunne dreje fem gange rundt om sig selv uden at blive svimle. (Prøv engang, enten siddende på en kontorstol eller stå op og drej om dig selv. Kan du ikke det, så bør du træne denne sans).

Sanseorganet sidder i det indre øre, på begge sider af hovedet. Det vil sige, at vi har to. Organet består af en trebenet buegang med tyktflydende væske, Denne væske kommer i bevægelse, når hovedet bevæges. Via nogle fimrehår sendes signal til hjernestammen om, hvor hovedet befinder sig. Desuden er der to små sække, der registrerer de lineære bevægelser – op og ned, frem og tilbage.

Når hovedbalancesansen har optimale forhold, har barnet mulighed for at dreje hovedet i alle retninger – mange gange om dagen uden at bliver utilpas. Dette gælder selv nyfødte børn. Børn skal ikke fravælge lege, fordi de lider af højdeskræk eller lege, hvor gynge og sving indgår. Kan et barn ikke cykle, kan det være tegn på, at denne sans er understimuleret.

Symptomer på understimuleret hovedbalancesans kan være, at barnet:
•  græder ved skift af stilling, dette gælder også nyfødte
•  har svært ved maveliggende hovedløft, og rygliggende kranløft
•  ikke bryder sig om at blive tumlet med eller gynget
•  kan have svært ved at koncentrere sig og sidde stille
•  kan virke klodset, og støder ind i ting og sager
•  bliver transportsyg
•  har svært ved at cykle eller undgår helt cyklen
•  fravælger lege, hvor balance indgår
•  har alt for megen ”fart over feltet” hele tiden, og kan ikke fordybe sig
•  har dårlige øjenbevægelser

Aktiviteter, der stimulerer hovedbalancesansen:
•  dans rundt med dit barn
•  benyt redskaber der kan gynge og/ eller svinge
•  slå kolbøtter og vejrmøller
•  tril det lille barn
•  lad det større barn trille på forskellige underlag, meget gerne i naturen
•  inspirer til lege hvor balance indgår, f.eks. at kravle op og hoppe ned

Følesansen – Taktilsansen

Følesansen sidder i hud og slimhinder. Den registrerer alle typer berøring. Alt fra vinden der strejfer kinden, til en dansepartneren der træder dig over foden. Sansen fungerer på to måder.

Den beskyttende del (den indre sansning) sørger for, at barnet søger brystet så sulten kan stilles, men også at slippe grebet om brændenælden. Den undersøgende del, som lærer barnet noget om omgivelserne. Det er derfor alle børn putter alting i munden. Netop i munden har vi en koncentration af receptorer, der fortæller barnet, at rangler er udarbejdet af træ, at et vindue kan være koldt, at regnormen knaser når man tygger på den. Alting undersøges, og erfaring lagres!

Sanseindtrykket sendes til hjernestammen og registrerer karakteren af berøringen. På den måde forberedes kroppen på sanseindtrykket.

Symptomer på understimuleret følesans kan være, at barnet:
•  har svært ved at finde ro ved amning
•  har dårligt søvnmønster; ”sjatsover”
•  sover uroligt og vågner hurtigt, med for lang puttetid
•  ikke vil ligge på maven
•  leger helst alene eller højst med en anden
•  skubber, slår, bider eller skriger af andre børn
•  ikke har lyst til at være alt for tæt
•  gerne vil kramme, når det selv bestemmer tempoet
•  har problemer med vaskemærker og sømme i tøjet
•  ikke bryder sig om at få fedtede fingre
•  ikke går barfodet
•  er kræsen og fravælger mad med særlig konsistens
•  hader brusebad, hårvask
•  kan ikke lide at få klippet negle og børstet tænder
•  har det svært med sociale relationer
•  har lavt selvværd

Aktiviteter der stimulerer følesansen:
•  hud-til-hud kontakt
•  massage af alle former på den bare hud
•  en tur i svømmehallen eller badekarret
•  frottering
•  sanselege, hvor barnet har hænder og eller fødder på forskellige materialer
•  fodbad, gerne fod-spa-bad

Muskel-ledsansen – Kinæstesisansen

Denne sans sidder omkring alle vores led, muskler og sener og fortæller hjernen, hvor arme og ben er i forhold til den øvrige del af kroppen. Denne sans sørger for at koordinere vores bevægelser.

Når du skal op ad en bakke, vil hjernen sende den korrekte information ud i kroppen, så du sætter fødderne korrekt, bruger den optimale muskelspænding, bøjer leddene i præcis den rette vinkel. Du kender situationen, hvor du skal løfte en genstand og enten bruger for mange kræfter, fordi du tror genstanden er meget tungere, eller det modsatte hvor du bruger for få kræfter.

Muskel-ledsansen er afhængig af de to ovenstående sanser. Hvis ikke føle- og labyrintsansen er velstimuleret, vil muskel-ledsansen afsløre det i kraft af upræcise og ukoordinerede bevægelser.

Symptomer på understimuleret muskel-ledsans kan være, at barnet:
•  har upræcise bevægelser
•  virker klodset, går ofte ind i ting og vælter ting
•  kan have mange blå mærker på specielt skinneben
•  hurtigt bliver træt ved fysisk aktivitet og har behov for pauser
•  ikke spiser så pænt
•  enten holder for fast eller for slapt på genstande
•  kan virke tung
•  som en sæk kartofler
•  er senere motorisk udviklet end jævnaldrende
•  ikke har stor lyst til at prøve nye ting
•  løber og hopper med tunge fødder

Aktiviteter der stimulerer sansen:
•  leg i naturen
•  ud at lege på ujævne underlag
•  klatre, krybe, kravle, hoppe, balancegang osv.
•  skubbe- og trækkelege
•  kravl på væltede træstammer, også når de er våde
•  brydelege

Gæsteindlæg skrevet af Lene Knudsen 

Kategori: Uncategorized
Tags: ,

Skriv et svar

«

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få det gratis e-hæfte og følg med på min inspirationsmail Tal med Børn.

Du får viden, værktøjer, trends, tips og tricks til at blive den forældre du ønsker at være.

Fantastisk. Dit e-hæfte er på vej. Tjek din e-mail