Eller er det ok i din børneopdagelse at ændre mening?
Forældre i dag er mere lyttende, og de tager deres børn alvorligt.Vi er blevet bevidste om børns behov. De skal ses, høres og forstås.
Det er derfor okay, hvis man som forældre får sagt nej i kampens hede, men efterfølgende siger ja.
Man behøver ikke at stå fast ved sin holdning for enhver pris. I stedet viser man barnet, at man har reflekteret og at det er okay at skifte mening. Det betyder ikke, at man er vægelsindet eller en vendekåbe.
Rigtig mange forældre er bevidste om at ville lytte til deres børn og tænker over deres børneopdragelse og gør sig umage.
Det er altid godt med mod- og medspil
Jeg spurgte ud i min Facebook gruppe Forældreledelse
-
Hvad mener du?
-
Gør det ikke barnet forvirret?
-
Sker det tit for dig at du skrifter mening?
-
Hvordan har du det, når du har skiftet mening?
og du skal nok få det 
Jeg fik følgende svar
Det kommer måske an på situationen. Jeg siger nogen gange til mine børn, hvis de spørger om noget jeg er i tvivl om min holdning til (og jeg evt lige et midt i noget andet): “Hvis du skal have svar lige nu er det et nej, jeg skal lige tænke over det hvad jeg syntes/mener om det…” Tænker også det kommer an på alderen af børnene. Ellers forsøger vi at være ens i vores udmeldinger omkring spisetid, sengetid, skærm mv
Hvordan skal mit barn lære at mærke sine egne og andres behov hvis ikke de selv bliver mødt? Jeg kan sagtens have en plan, og så senere ændre min mening i forhold til situationen og til hvad barnet kan honorere. Det gør mig glad at vide at jeg er reflekterende og alt efter barnets alder får det også begrundelsen for mit skifte. Det kan fx være, at jeg har opdaget at jeg stoler mere på barnets fornuft/dømmekraft eller at fx. udefrakommende faktorer er ændret. Mine ændringer er beviste og jeg anderkender også gerne hvis jeg tager fejl, men holder også fast på visse ting og syntes, at jeg har en god balance i hvornår jeg står fast og hvornår jeg flytter mig samt, at jeg er tydelig, så børnene ved hvor de har mig. Hvis der ryger en finke af fadet og jeg efterfølgende retter min holdning er det også ok for det sker sjældent og det viser også, at jeg er menneske
jeg giver ligeledes også mine børn mulighed for at komme tilbage efter reflektion.
Hvis man generelt skifter mening, og alt er til forhandling, så synes jeg ikke, det er godt. Omvendt kan det også være fint at erkende og sige højt, man lige var hurtig nok med en beslutning, man gerne vil ændre. Det afhænger generelt af konteksten. Jeg kender fra mig selv, jeg kan synes, det er nemmest og hurtigst at sige Nej. Bagefter kan jeg godt tænke, at er fordi jeg ikke gad eller orkede eller kunne overskue et-eller-andet; så bliver Nej nemmest.I det store hele, holder jeg fast når jeg har sagt A, men hvis mit barn argumentere for sin sag og jeg har fået været for hurtigt på aftrækkeren, så sker det jeg ændre til B. men så taler vi også om hvorfor jeg ændre.
Det er selvfølgelig i det store billede bedst at være reflekteret og stå ved sig selv. Men det er også vigtigt at turde indrømme, hvis man har taget fejl eller været for hurtig til at sige nej uden at lytte til sit barn. Ingen er perfekte. Og slet ikke forældre
Jeg er nok lidt old school, men, er af den overbevisning at mine børn gerne må lære at et nej er et nej. Og det kan betyde at jeg er nød til at tage fejl.
jeg vil gerne vise forståelse for mine børn. Og det forsøger jeg at gøre det meste af tiden, men, omverdenen møder ikke nødvendigvis mine børne med forståelse resten af deres liv. Så, de må gerne opleve et uretfærdigt nej, forholde sig til følelsen, og håndtere, at det kan være hårdt og uretfærdigt være til.
i princippet er et nei et nei, men man kan også siga at “jeg har tænkt over det – jeg sigr ja”
Hvis jeg samler ovenstående, med min egen mening og viden kan man sige, at det er en gode ide:
- At kende sine værdier og omsætte dem til handling – respekt for barnet og give medbestemmelse.
- At det er fint at turde vise, at man kan tage fejl – børn lærer, det er ok at lave fejl og ok at ændre mening.
- At det er klogt at tænke sig om inden man svarer, så det ikke sker, at man for ofte først siger ja og så nej eller omvendt – så bliver børn forvirret.
- At man er lydhør over for sit barns argumenter.
- At børns alder og udviklingstrin skal med tages og situationen det handler om
- At de vigtige nej’er og ja’er skal man holde fast i – tør stå ved sig selv og sige hvorfor – være en personlig autoritet og den førerhund børn har brug for
Håber du blev inspireret af at læse ovenstående.
Måske opdagede du noget nyt, om den måde du opdrager dine børn på, som du vil ændre på, måske blev du bekræftet i, at du vil fortsætte med det du allerede gør.
Glæder mig til at mødes med dig, sammen med de snart 200 skønne forældre, der er i gruppen dags dato og passer på Den Gode Stemning
Mette Weber
Din Sparringspartner i Personlig Udvikling & Forældreledelse
