Børn skal trives for at lære, men børn skal også lære for at trives

Børn skal trives for at lære, men børn skal også lære for at trives

dec 4 • 882 Views •

Den gode stemning

Der er forskel på, hvad der foregår i hjemmet, og hvad der foregår i læringsrummet i børnehaveklassen eller skolen

Men det, der foregår begge steder, har betydning for, om man kan passe på den gode stemning og for om børnene har det godt og klarer sig godt

At passe på Den Gode Stemning
er en færdighed,
en disciplin
der skal finpudses dagligt.
Det er ligesom det med at tale sammen,
samarbejde
løse konflikter
føre dialog
og opføre sig ordentligt.
Vi skal kunne det resten af livet,
hvis vi vil have det godt og klare os godt,
så vi kan lige så godt blive gode til det med det samme.

Børn skal trives for at lære, men børn skal også lære for at trives

Forældre gør det bedste. Enhver forælder ønsker, at deres lille Viola får de bedste muligheder for at lære og klare sig godt i skolen og dermed senere i livet.

Desværre kan forældres manglende viden om børns behov og udvikling og forældres manglende evner til at forstå og guide børn med personlig autoritet stå i vejen for, at det lykkes.

Vi passer på den stemning i hjemmet og børnehaveklassen

når vi taler ordentligt til hinanden og lytter til hinanden
når vi er opmærksom, nærværende til stede, der hvor man er
når vi er imødekommende taler ordentligt med hinanden – samarbejder
når vi lytter og giver plads til andre
når alle bliver inddraget, får plads og bliver hørt
når der er arbejdsro og tid til det man skal lave og nå
når alle deltager med opgaver og passer deres pligter
når vi følger reglerne
når vi kommer til tiden
når vi hjælpe hinanden
når vi acceptere forskelligheder
når vi har det godt og klarer sig godt
når vi tager hensyn til hinanden
når der er orden og struktur
når der er realistiske planer
når vi ved, hvordan man forebygger og løser konflikter

Hvordan lærer børn bedst?

Børn udvikler sig og lærer bedst i et trygt miljø, en kultur hvor der er åbenhed, hvor man tør siger det, man mener, og kan eksperimentere uden at blive skældt ud over at lave fejl.

Når børn bliver overvåget, irettesat, belært, bliver truet, får advarsler og straffet, mister de lysten til at lære og mister troen på sig selv. Når det sker, reagerer børn enten med at trække sig ind i sig selv og lukke af eller skaber konflikter, fjoller, driller og slår, hvilket giver uro i klassen og flytter fokus væk fra undervisningen.

Når børn ved, der er fokus på dem, at de bliver rost for at gøre en indsats og deres bedste, får anerkendt deres følelser, får givet anvisninger og set, forstået og guidet med personlig autoritet, vokser lysten til at lære og troen på, at man kan.

Hvilke bløde værdier skal børn evne for at lære og trives

For at kunne lære og trives skal børn

kunne lytte
behovs udsætte
være tålmodige
modtage beskeder og følge dem
være en god ven
skiftes til at tage tur
være vedholdende
koncentrere sig
være opmærksom
samarbejde
løse enkle konflikter

Din opgave som forældre er at hjælpe dit barn med punkterne ovenover og støtte dets udvikling, så det har det godt og klarer sig godt.

Bløde værdier kan læres. De kan fremmes i familien, børnehaven, skolen og i børns sociale miljø generelt.

Få hjælp hvis du ikke ved, hvordan du gør det bedst.

Børnehaveklasselederens udfordringer

Børnehaveklasselederen gør ligesom forældrene også det bedste, og de har også deres udfordringer at slås med.

Det er et dilemma og en af børnehaveklasselederens udfordringer, at forældre kan have tendens til at fokusere på, at deres egen lille Victoria skal lære noget, glemmer, at der er 24 børn i børnehaveklassen, og at der i klasserummet skal være fokus på undervisning, ansvar og fællesskab.

Børnehaveklasselederen har også et ønske om, at børnene skal have det godt og klare sig godt. Men opgaverne i en børnehaveklasse er anderledes end i familien. I børnehaveklassen og skolen skal der undervises.

Dialog Kort

Forældrenes og børnehaveklasselederens udfordringer kan gøre det svært at passe på den Gode Stemning og samarbejde mellem dem er vigtigt for at børnene trives og lærer.

Arbejder du med børn i indskoling? Så kig på dialogkortene til første forældremøde:

Indskoling – stærkt samarbejdede mellem forældre og skole

Hvad siger forskningen om udfordringerne?

Mette Dedings, forskning (Mette er leder i forskningsafdelingen for skole og uddannelse og SFI Campbell ) viser, at der er stor læringsulighed hos børn, og at den opstår hjemmefra allerede i 3 års alderen.

Den måde, børn og voksne taler sammen på, og typen af de ord forældre bruger, har betydning for læringsuligheden. I lavt socioøkonomiske hjem er typen af ord irettesættende, modsat høje socioøkonomiske hjem, hvor de ord, der bruges, i højere grad er bekræftende.

Læringsulighed

en treårig fra et højtuddannet hjem har hørt 30 millioner flere ord end en treårig fra et lavt uddannet hjem
højtuddannede forældre bruger dobbelt så meget tid på deres børn som lavt uddannede forældre
børns faglige resultater i 9-10 års alderen kan henføres til, hvor megen tale de har hørt i 0-3 års alderen

Kilde: Mette Deding –Børneårsmødet 2016

Bløde karaktertræk giver stærke børn.

På Københavns Universitets Økonomiske Institut har de studeret effekterne af ikke-akademiske egenskaber og finder markante resultater. Adjunkt Miriam Gensowski s forskning viser, at stærke sociale kompetencer er ligeså vigtige som andre faktorer, der traditionelt har betydning for indkomst – f.eks. om man færdiggør en uddannelse.

Hun har analyseret sig frem til at børns sociale og personlige egenskaber er nøglen til stærkere læring. I forskningen er der stærk evidens for betydningen af de såkaldt ’bløde’ kompetencer som f.eks. vedholdenhed.

Personers bløde karakteregenskaber viser sig at have afgørende betydning for alle aspekter af livet: uddannelse, karriere, indkomst, kriminalitet, sundhed og sågar levetid.

Det handler om at udvikle børns vedholdenhed, evne til at fokusere og selvtillid. Ikke-akademiske færdigheder, giver – ligesom læsning og matematik – børn de største muligheder gennem resten af deres liv; til gavn for både barnet selv og samfundet.

Fokus på bløde kompetencer sker ikke på bekostning af akademisk læring. Tværtimod. De bløde kompetencer fremmer netop elevernes akademiske niveau, så jo mere skolerne fokuserer på bløde kompetencer, og jo større mulighed eleverne får for at udvikle disse, des bedre udbytte får de af undervisningen – og des mere effektive, kan man sige, at skolerne er for alle børn.

Forskningen viser nemlig også, at evnen til selvkontrol og vedholdenhed f.eks. gavner alle elever på tværs af sociale skel, og har afgørende betydning for det akademiske udbytte – både for de stærkeste og svageste elever.