Bekymret mor skriver
Hej,
Lige et eksempel, helt frisk fra i går. Vi har en dreng på 2,5 år, og han er vant til Nej Tak fra os, når der er noget, vi ikke ønsker, han gør.
Ligesom han er vant til Stop! + hånden op for at illustrere det bedre for ham. Det er noget, vi bruger både hjemme og i vuggestuen. Nå, men til eksemplet i går:Mor her og vores dreng, samt farmor og fætter på 3,5 år, vi var på tur. Sad på bænke i nærheden af en trappe, hvor vi fik lidt vådt
og tørt, efter en tur ned og op ad trapperne. Fætteren sætter sig hen på trappen, men min dreng får ikke lov at gå derhen selv, da der ingen afskærmninger er på trappen. Jeg sir Nej Tak flere gange til ham, og alligevel går han meget hurtigt derhen.Jeg flyver op, for jeg er bange for, han vil ryge ud over…Jeg løfter ham op i armene, og sir igen Nej Tak har jeg jo sagt. Du
skal altså høre efter, hvad mor sir. Du MÅ ikke selv gå på trappen. Fætter må gerne, men du må altså ikke, du er for lille
endnu.Jeg kan godt se, du er ked af det nu, men du må altså høre efter, hvad mor sir. Vi sidder lidt, og så spørger jeg ham til, om
han er OK. Og så smiler han og krammer.
Jeg føler, det var forkert af mig at ryge op og bære han væk, men jeg blev forskrækket og var bange for, han skulle ryge ned ad
skrænten. Jeg tænker, at jeg kunne have handlet anderledes – men hvordan?
Tusind tak på forhånd for et godt råd.Hilsen den bekymrede mor
Mettes svar til den bekymrede mor
Hvor er det godt du mærker efter og tænker at du kunne have reageret anderledes og handler på din bekymring ved at stille mig dette spørgsmål.Du er en ansvarlig forældre som vil dit barn det bedste – søger hjælp og viden, når du bliver usikker på om du gør det rigtige. Bliv ved med det
Som forældre skal vi lytte med hjertet og det er jo det du gør.
Og ja du kan gøre noget anderledesOg hvor er det skønt at din dreng på 2 år er nysgerrig og gerne vil lege med fætteren og udforske.
Du har hel ret i at han er for lille til alene at gå hen til det sted, hvor man kan falde ned og fætteren er for lille til at tage ansvar for din søn. Men din søn er også for lille til at forstå dine ord om at du skal høre efter hvad mor siger og forstå at han er for lille.
Han har et behov som han gerne vil have dækket …Han vil bare udforske verden med fætter. Herligt med nysgerrige børn
Der er to muligheder som jeg ser det. Måske er der flere som jeg ikke lige kan få øje på1. At du går med ham derhen og udforske verden sammen med fætteren
2. at I går et andet sted hen hvor han kan lege uden at du bliver bekymret og du kan sludre med farmorSmå børn skal støttes i at udforske og være nysgerrige hvis du ønsker han skal være et selvstændigt barn med høj selvtillid og selvværd Inden længe kan du lade ham rende rundt alene og sidde med farmor og sludre ubekymret
Vælg dine kampe med omhu
Håber mit råd kan hjælpe dig på vej
psst
Børn skal ses, høres forstås og guides efter deres udviklingstrin og med personlig autoritet. Din søn er for lille til at forstå det du fortæller ham.Hilsen
Mette Weber
Ps.
en læser på Tal med dit barn på den fede måde skrev en kommentar til dig, som jeg synes er værd at give dig med.Den bliver hermed omsat til mine ord:
Brug færre ord til en 2-3 årig. Stop med at bruge ordet “ikke”. Børn tænker i billeder, og ordet “ikke “findes ikke som et billede, og bliver ofte anvendt i negative situationer. Sig : jeg vil gerne have” i stedet for: jeg vil ikke have…
Der er hjælp at hente til alle
Er du også indimellem usikker på om du gør det rigtige ?
Har du indimellem dårlig samvittighed ?
Læs også: Hvor dårlig er din samvittighed egentligt
Download min feebie og begrav den dårlige samvittighed
Når du downloader din Freebie bliver du tilmeldt Tal med børns inspirationsmail og får råd og tips og e-bogen: Er du skurk eller helt i dine fortællinger