Bange, frygt og angst

jul 10 • 1715 Views • Kommentarer lukket til Bange, frygt og angst

Alle børn blive i perioder bange –  frygter noget, det er universelt.

Der er forskel på angst og frygt/ at være bange.

  • Angst er eksistentielt.
  • Frygt er er at være bange for noget konkret.

Børn kan være bange for mørke, ildebrand, for hunde eller for fremmede. Bekymringen for, om man er god nok, er også en følelse, som de fleste børn oplever i perioder af deres barndom. Det er almindeligt for børn i kortere perioder at være bange.

Forældre spiller en stor rolle i forbindelse med børns følelser .

De kan både skabe den og dæmpe den. Med relativt enkle metoder, konstruktive samtaler og små skridt, kan man ofte hjælpe børn med at komme deres frygt.

Hvis dit barn oplever mere vedvarende angst i en sådan grad, at det går ud over dit barns livsglæde eller hæmmer det i at fungere i hverdagen, er det relevant at søge hjælp.

 

Anerkend det lille monster…. det virker

310202_556743911044441_1405209094_n

 

Hemmeligheden bag små monstre.

Vis dette monster billede til dit barn. Samtal om monster billedet, fortæl historien nedenunder dette billede, når dit barn synes:

  • der sker noget uhyggeligt…
  • ser uhyrer under sengen,
  • et bæst i toilettet,
  • spøgelser bag gardinerne,
  • krapyl i mørket og
  • fremmede i skyggerne.

Fortæl denne historie mens du viser billedet af det lille monster

Når et monster bliver udklækket, er det lille, nuttet og bedårende ligesom alle babyer.

Det lille monsters forældre er stolte og lykkelige og ønsker kun alt godt for det nye medlem i familien; men der er en særlig ting, som de ønsker mere end noget andet.
De ønsker, at deres baby skal være skræmmende og uhyggelig, for det er en værdsat egenskab blandt monstre.

Derfor er monstre også udstyret med et håndtag midt på maven, når de ser dagens lys.
Håndtaget har et eneste formål.
Nemlig til at holde det store forstørrelsesglas, som dets forældre straks har fået lyst til at give i gave.

Forstørrelsesglasset bliver sat på håndtaget og nu mangedobles det lille monsters størrelse. Alle de frygtindgydende detaljer bliver synliggjort og enhver, der ser på monstret bliver lammet af forskrækkelse.

Da forskrækkelser er uønskede, er det meget nyttigt at kende til hemmeligheden bag monstre.
Når monstret giver dit liv alt for mange mørke timer .. så husk at tage mod til dig og snige dig bag ved monsteret. Så ser du dets virkelige størrelse.

Prik det på skulderen og sig så dette:

“Her er det mig, der bestemmer og du må kun blive hos mig, hvis du bruger forstørrelsesglasset til at se, hvor vidunderlig jeg er!”

Dette er den historie, som Rosa fortæller børn ind i mellem, når barndommen byder på perioder, hvor der er brug for ekstra forståelse fra forældre, fordi der er uhyrer under sengen, et bæst i toilettet, spøgelser bag gardinerne, krapyl i mørket og fremmede i skyggerne.

.. OG er det lille monster uinteresseret i at samarbejde og passe på Den Gode Stemning, så er det jo bare at knipse det lysår ud i intetheden med tommel- og langemand (det er trods alt kun tre centimeter højt!).
Alternativt: Smil til monstret, vis det hvide i tænderne .. så bliver det blændet og ukampdygtig gjort.

Bliver du som forældre ved med at komme med skøre forslag til, hvordan monstret kan overmandes, inspirerer du dit barn til at komme med idéer selv og inden længe har I sammen gjort det til et sjovt kapitel med lys og latter.
Og det er jo fantastisk, for angsten for monstret var rigtig og må anerkendes.

 

Få inspiration til hvad du ellers kan gøre

Når katastrofen sker

Drømme, mareridt og natteangst

 

Få flere tips og gode råd og et gratis e-hæfte: Er du skurk eller helt i dine fortællinger?

 

inspirationsmail

 

Gem

Kategori: e-shop, medfølelse, omsorg, opmærksomhed
Tags: , ,

Kommentarer er lukket

« »

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få tips og bliv den forældre du ønsker at være.

Få et e-hæfte og følg med på min inspirationsmail Tal med Børn.

Du får viden, værktøjer, trends, tips og tricks til at blive den forældre du ønsker at være.

Fantastisk. Dit e-hæfte er på vej. Tjek din e-mail