Aggressioner og “deres liv” i børnefamilier

dec 19 • 154 Views • Ingen kommentarer til Aggressioner og “deres liv” i børnefamilier

Aggression er en social reaktion, der har sit udspring i vores hjerne. Voksne og børn reagerer, når vi ikke bliver respekteret eller trængt ud til vores grænser. Aggression skal ikke afvises eller forbydes. Men evnen til at afkode et individs aggression, barn eller voksen – kan sættes lig med evnen til at se bag om moral og selvbevidsthed 

Jesper Juul

Ordet aggression kommer af latin aggressio, af aggredi ‘angribe’, af ad ’til’ og gradi ‘gå i skridt’.

Aggression – en naturlig del af livet

Aggressive følelser dukker op i os, når vi ikke føler os set, hørt eller forstået. Graden af de aggressive følelser og vores reaktion afhænger af hvem vi er, relationen til den, vi er i samspil med, og hvad der foregår i relationen.

Et barn bliver ikke aggressivt af at blive udsat for almindelig kritik af sin adfærd, eller af den normale frustration, det udsættes for, fx ved afvænning og toilettrænning.

Derimod er der sandsynlighed for, at det bliver aggressivt, hvis det GENERELT

  • bliver afvist
  • bliver strengt straffet
  • ikke får sat rammer – eftergivenhed
  • ikke hjælp til hvordan man overholder  sociale regeler

Forældrene er rollemodeller for deres barn, der efterligner din aggressive adfærd (straf ) og kommer til at betragte den som normal. Selv om forældrene straffer barnet strengt, når det har opført sig aggressivt, lærer barnet derfor ikke at holde op. Tværtimod læ¦rer det at blive mere aggressivt.

Straf fører for det andet til frustration, som resulterer i mere aggression hos barnet, selvom det måske forskyder aggressionen bort fra forældrene, skjuler den eller opdæmmer den til et reservoir af indestængt had.

Når et barn ikke  ved , hvordan det skal handle, og det har meget svage fornemmelser for, hvad man ønsker af det bliver det frustreret og reagerer

Børn  skal kende de sociale regler. Du kan som forælder   anvise hvad man kan gøre, når man blive vred , irriteret , frustreret.

Det lille barn kan man aflede og hos større barn hjælpe barnet til hvad de kan gøre i stedet for at reagere voldsomt.

Børn har behov for din og andre voksnes hjælp til at lære at styre/kontrolleresine følelser på en god måde.

Du kan kan give børn konstruktive ideer til, hvordan de kan få sine aggressioner ud. Slå i nogle puder, sparke hårdt til en bold, gå ind på sit værelse.

Det er godt at huske på, at du fortæller ham, hvad du vil have han gør eller siger.

Anviser handlinger og ikke forklarer og forklarer.. vis ham, hvordan andre børn reagerer, når det bliver for voldsomt:

Fx Så du at Arthur blev rigtig ked af det da Malte sparkede ham.

 

Case historier fra det virkelig liv

Fulgte du med  med i DR1 s tv serie “Børneneshemmelige verden” for et par år siden, kan du måske huske udsendelsen hvor vi kunne se hvad vi forældre kan gøre for at støtte børn, når de kommer i følelsernes vold og lære dem at kontrollerer deres følelser

I udsendelsen møder du Asger på 4 1/2 år. Asger kommer tit i følelsernes vold. Det sidste halve år er han blevet mere og mere voldsom overfor andre børn. Han vil rigtig gerne lege slåskamp med andre drenge, og hvis de ikke har lyst, prøver han alligevel at provokere dem, så det ender i et rigtigt slagsmål i stedet for bare sjov.

Desuden reagerer han også voldsomt, hvis han f.eks. ikke må være med i en leg eller ikke får lov til at bestemme i en leg. Han bliver vred og slår og sparker ud efter de andre børn.Det resulterer i, at de andre børn ikke vil lege med ham, og det bliver han meget ked af.

Pædagogerne i børnehaven, siger at han ellers trives rigtig godt og er glad. Han er en meget aktiv dreng og har svært ved at sidde stille i mere end et par minutter ad gangen. Han er hele tiden i bevægelse.

 

Aggressionens biologi og kønsroller

Undersøgelser har vist, at børn fødes med ret forskelligt temperament. Nogle nyfødte er således mere pirrelige, irritable og vanskelige at gøre tilpas end andre. Dette er ikke aggression, men det udgør et medfødt individuelt forskelligt grundlag for, hvordan barnet tager imod verden — og bliver taget imod af verden.

Sociale faktorer er vigtige for forekomsten af aggression, men der er givetvis også biologiske årsager. Kønshormonerne spiller en rolle, og dermed naturligvis også ved kønsforskellene.

Drenge og piger socialiseres ikke på samme måde noget sted på Jorden. I vor kultur antages det almindeligvis, at mænd er mere aggressive end kvinder. Men det gælder ikke alle aggressionens udtryksformer. Flere undersøgelser viser, at drenge er klart mere fysisk aggressive end piger, der til gengæld er mere sprogligt aggressive.

Der er formentlig en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af det mandlige kønshormon testosteron og aggression. Fx har det vist sig, at indsprøjtning af testosteron i dyr øger deres aggressive adfærd markant. Nogle mænd, der begår voldshandlinger, har højere testosteronniveau end andre. Mængden af testosteron falder med alderen.

Al adfærd og alle hormonbalancer styres til syvende og sidst af hjernen. Det kan da også vises, at aggression ændres som følge af forskellige slags påvirkninger af hjernen. Det drejer sig især om de centre i mellemhjernen, som  spiller en stor rolle for følelseslivet i almindelighed.

Denne vigtige forskel i kønnenes optræden kan være medbetinget af biologiske kønsforskelle. Men den hænger formentlig sammen med forskelle i kønsrolleindlæringen, der forstærker forskellig slags adfærd hos de to køn gennem opvæksten.

 

TV ‘s  betydning for aggressioner

 

Børn kan lære, at aggressiv adfærd er tilladelig og normal fra medierne. I adskillige år har aggressiv indlæring fra medierne, især tv, været et omdiskuteret emne.

I USA ser børn tv 2-6 timer om dagen. Hvert 16. minut optræder der en voldelig episode, hvert 31. minut et mord på de amerikanske kanaler.

80% af alle fiktionsprogrammerne indeholder voldelige handlinger, og børneprogrammerne søndag morgen rummer 20 voldshandlinger i timen. Af samtlige typer handlinger i fiktionsprogrammerne er det vold, der oftest fremstilles som midlet til problemløsning. Det er store tal.

De fleste undersøgelser konkluderer, at oplevelser af medievold har tre følger; det skal dog bemærkes, at der er betydelig uenighed blandt forskere om disse konklusioner.

 

  1. Aggressive dispositioner aktiveres, fordi aggressiv adfærd i medierne som oftest giver resultater og fremstår som acceptabel til løsning af uoverensstemmelser og konflikter.
  2.  Aggressionens teknikker indlæres . Det er et alvorligt problem, dels fordi der forekommer mange former for aggression i programmerne, dels fordi programmerne bl.a. produktudvikles gennem opfindelse af nye aggressionsteknikker.
  3. Medfølelsen for menneskelig lidelse sænkes, når man vedvarende udsættes for vold i medierne.

Lær at styre aggressionerne

Det er ikke muligt at undgå frustrationer  i et normalt liv. Man må vænne sig til dem og tilpasse sig — uden samtidig at blive et passivt offer for omstændighederne.

Man skal kort sagt prøve at gennemtvinge en holdningsændring og gennem selvindsigt lære, hvilke situationer der i særlig grad skaber frustrationer for én — og prøve at undgå dem.

Man må bearbejde sine reaktionsmåder og erstatte primitive aggressive reaktioner med mere modne konfliktløsninger.

 

Gode råd

  • Sæt rammer og regler i familien
  • Afled det lille barn
  • Lær barnet at aggressiv adfærd ikke er i orden – vis hvad man kan gøre i stedet
  • Giv anvisninger i stedet for forklaringer
  • Stil krav om aggressionskontrol
  • Giv masser af kærlighed
  • Lær børn om de forskellige følelser – benævn dem
  • Lær barnet om sociale regler  – hvordan man opfører sig over for andre

 

Pisst

Hvordan reager du, når børn viser aggressioner?

“Vi kan godt forstå dig! men vær nu sød at holde om med at være så vred!”

Den måde at handle på dur ikke

Accepter følelserne – men ikke handlingerne – Vis nye veje til aggressionskontrol

 

Få hjælp hvis du har brug for det

1. Mine leg og lær kort – hjælper børn med aggressionskontrol

 

 

Vil du vide mere om kortene klik på Læs mere

 

2. E-bog Få hjælp til at styre dine egne følelser og lære hvordan du  hjælper ungerne med deres

Pris Kr. 129,-

Brug rabatkoden 81Z2F85G66 og din pris er Kr. 99,-

 

Kategori: benævne, Børns Udvikling, dannelse, e-shop, forældrekompetencer, forældreledelse, forældreuddannelse, følelser, karakterdannelse, kommunikation, kompetencer, konfliktløsning, nyeste blogindlæg, opdragelse, relationer, samktioner, sociale medier, udfordringer, Uncategorized, værdier
Tags:

Skriv et svar

« »