• Nærvær er kærlighed – Er du en nærværende forælder?

    jul 3 • kommunikation, nærvær, nyeste blogindlæg, omsorg • 116 Views

    Børn har brug for nærværende forældre

    Nærvær er kærlighed
    Er du en nærværende forælder?

    Det håber jeg du kan svare ja til, for det har dine børn brug for, så de kan udvikle deres selvværd og selvtillid.

    De har brug for at blive set, hørt og forstået

    Betingelsesløs kærlighed er nærvær

     

    Hvordan viser du dit nærvær – din kærlighed ?

    I Alt – vores børn  udtaler to af mine “konkollegaer” sig om hvad du kan gøre for at vise dine børn kærlighed,  som i mine øjne kræver, at du er nærværende – til stede i det du gør

    Du får lige et par af deres forslag her:

    Sig ja til dit barns ideer

    Nej, du skal ikke altid sige ja til candyfloss eller slik inden aftensmaden. Men hvis dit barn vil lave et puslespil, tegne en tegning eller bygge med lego sammen, så sig ja. I stedet for at sige, at du liiiige skal nå nogle praktiske ting først, som vi ofte er tilbøjelige til, så hop med på barnets ide, og gem det andet til senere.’
    Heidi Agerkvist, psykolog

    Brug tid på at sige hej og farvel

    Giv et stort knus, og kys dit barn, når I siger hej og farvel til hinanden. Så signalerer du, at nu, hvor I snart skal være væk fra hinanden, skal I lige bruge en lille stund tæt på hinanden, inden I skal videre. Og det samme, når du ser dit barn igen: Mød ham med en krammer eller et kys, og hold det i fem sekunder længere, end du plejer.
    Smilla Lynggaard, familierådgiver

    Hav tid til øjenkontakt

    Se dit barn i øjnene bare halvandet sekund længere, end du plejer. På den måde viser du, at du er lige her, og at du har tid og overskud til bare at se på dit barn. Der er meget kærlighed i øjne.
    Heidi Agerkvist, psykolog

    Kig på dit barn på legepladsen

    Det er oftest de helt små ting i hver­dagen, der kan gøre den store forskel. Når I er på legepladsen, så sæt dig og kig på, at dit barn leger, i stedet for at sidde med telefonen, som nogle af os vil være tilbøjelige til at gøre. De fleste børn vil kigge efter deres forældre på legepladsen, og her er det rigtig værdifuldt at møde det blik, dit barn giver dig, så legen på legepladsen bliver en fælles oplevelse.
    Smilla Lynggaard, familierådgiver

    Overrask med livretter

    Foreslå dit barns livret til aftensmad en tilfældig aften, eller overrask! Vis dit barn, at du har lagt mærke til ham, og at han ikke bare er et barn i en familie, hvor de voksne bestemmer, men at han også får det, som han gerne vil have det indimellem. På den måde viser du, at du godt ved, hvad dit barn bedst kan lide.
    Heidi Agerkvist, psykolog

    Små gaver uden anledning

    Giv indimellem dit barn små overraskelser i hverdagen, uden at der nødvendigvis er en bestemt anledning til det. Det kan for eksempel være, at du er ude at handle og ser, at der er blyanter med Frost eller Minions på, som du ved, at dit barn vil blive rigtig glad for. Det er en lille ting, hvor du får vist dit barn, at du har tænkt på ham. Det er ikke gavens størrelse, der betyder noget, men derimod følelsen af at have været i sin mors eller fars bevidsthed.
    Heidi Agerkvist, psykolog

    Brug fem minutter ekstra

    Afvig indimellem fra rutinerne, og giv lidt ekstra i de situationer, som du og dit barn går igennem sammen hver eneste dag. Bare brug fem minutter ekstra – uanset om det er at læse en ekstra bog inden sengetid, at du lægger dig op i sengen og putter, indtil dit barn er faldet i søvn, eller at du bliver nogle minutter i institutionen, inden du går. På den måde bliver rutinerne ikke ting, der hele tiden skal krydses af på en liste, men i stedet situationer, I kan dele sammen.
    Heidi Agerkvist, psykolog

    En lille tegning i madkassen

    Læg en lille tegning ned i madpakken, så dit barn finder den, når det er madpakketid i institutionen. På den måde får dit barn en oplevelse af, at selv om han ikke spiser frokost derhjemme lige nu, tænker mor eller far på mig alligevel. Og det er det, den lille hilsen gør dit barn opmærksom på: Jeg er lige her, og jeg tænker på dig, også selv om vi ikke er sammen.
    Smilla Lynggaard, familierådgiver

    Hold spontane fridage

    Det er noget, dit barn sjældent vil glemme dig for: Den dag, han fik lov at få fri fra vuggestuen, børnehaven eller skolen, fordi I skulle i zoologisk have eller på en lille tur. Særligt, hvis du har mere end ét barn, giver det rigtigt meget i relationen at få noget alenetid sammen med hvert barn. Når der er flere børn i en familie, er der også flere behov, der skal dækkes, men ved at bruge alenetid med barnet, føler det sig mere set i familien.
    Smilla Lynggaard, familierådgiver

     

    Hvordan lærer du at være nærværende/vise den kærlighed dine børn har brug for?

    • ved at have viden om børns udvikling og behov
    • ved selvindsigt – slipper autopiloten
    • ved at være opmærksom på din opmærksomhed
    • ved træning – handling skaber forvandling

    Jeg har altid været interesseret i personlig udvikling og har gennem mange år brugt tid på at træne min opmærksomhed, fokus og skabe flow.

    Jeg har  lært at være nærværende og til stede der hvor jeg er. Jeg har skrevet flere bøger. At skrive er terapi.

    Bogen: Vær, hvor du er, flyt dig, når du skal er et af resultaterne af mine anstrengelser.

    Men du behøver ikke skrive bøger, for at blive nærværende.

    Du behøver at stoppe op og reflekterer med mellemrum og til det er der brug for  hjælpsomme tanker.

     

    Har du lyst til at blive mere nærværende, så dit barn mærker din kærlighed?

    Har du lyst til at skabe små forandringer på en nem måde, uden at skulle skrive tykke bøger?

    Så kan jeg anbefale Hjælpsomme tanker – de virker

    Klik på læs mere for at få mere at vide om  hjælpsomme tanker

    Læs også

    Har du nærvær med mobilen eller blik for dit barn?

    Mød dit barn med nærvær

    Kører du også på autopilot som Rikke?

    De 5 kærlighedssprog

     

    God fornøjelse med nærværet

    Mette Weber

    Ingen kommentarer til Nærvær er kærlighed – Er du en nærværende forælder?

    Læs Mere
  • Kører du også på autopilot ligesom Rikke?

    jun 27 • benævne, dannelse, empati, forældrekompetencer, forældreledelse, forældreuddannelse, karakterdannelse, kærlighed, kommunikation, kompetencer, læring, mentalisering, nærvær, nyeste blogindlæg, opdragelse, opmærksomhed, personlig udvikling, selvbestemmelse, værdier • 85 Views

    Rikke er pædagog og singlemor til Rasmus på 8 år

    Rikke købte i Januar 2019 et online kursus, inkluderet 30 min personlig sparrings samtale med mig.

    Hun er, som de fleste af de forælde der følger min facebookside og blogindlæg, en bevidst forældre, der vil sine børn det bedste.

    men men, desværre er det bedste ikke altid godt nok.

    Og hvorfor er det så ikke det?

     

    Af mange grunde – nogle af dem ser du på disse billeder

                        

    Det bedste er ikke godt nok fordi mange forældre

    • er dybt forelsket i deres børn og glemmer at bruge hovedet  men reager istedet for at agerer
    • har for travlt – mangler overskud og lader stå til i stedet for at tage konflikterne
    • mangler viden om børns udvikling( hvad kan børn hvornår )
    • bliver forvirret fordi de får for meget forskellig viden
    • er for lidt nærværende, når de er sammen med ungerne
    • er for meget på nettet eller mobilen når de er sammen med ungerne
    • forklarer, belærer og snakker for meget
    • indbyrdes er uenige om børneopdragelsen – har ikke drøftet deres værdier og kører på au-topilot – det skaber konflikter og usikre børn
    • viden om hvordan man taler til, med og om børn – ikke sender klare signaler, som ungerne forstår

    Forleden havde jeg så den sparringssamtale med Rikke

     

    • Hun vil hel klart sin søn det bedste.
    • Hun har den nødvendige viden, er en ansvarlig forælder og tager ansvar og guider sit barn.
    • Hun holdt familiemøder med sin søn hver søndag, hvor de sammen skulle planægge ugen og tage det op, som var vigtigt, at få talt om.

    Men, men, men det var svært for hende var at omsætte sin viden.

    Hun kørte på det jeg kalder autopilot når han ikke gjorde det hun gerne ville have ham til. Hun glemte at kigge på Rasmus, men kørte efter sine egne behov, fordi hun så gerne vil ha’ at han skal lære noget og klare sig godt.

    Hun glemte at se, høre og forstå Rasmus

    “Stakkels” Rasmus blev overdænget med forklaringer, så øerne blaffede og selvfølgelig gad han ikke familiermøderne med den nonstop snak fra hende. Det handlede jo ikke om ham og Rikke glemte at inddrage Rasmus.

    Igen blev jeg bekræftiget i, at de fleste forældre i dag

    • har viden om forældreledelse
    • ved hvad, der er godt for børn
    • har svært ved at gøre, det de godt ved er godt for børnene – de glemmer at bruge det de ved er godt.

     

    Mange forældre har deres egen dagsorden, vil så meget på deres børns vegne og snakker for meget i stedet for at være nærværende,  aktiv lyttende  og bruge anerkendende  kommunikation 

    Min ForældreLounge medlemsklub får dig til at være nærværende, lytte aktivt og være empatisk  anerkendende  og mentaliserer 

     

    Kig ind og se hvordan det foregår – Klik på billedet

    Hilsen

    Mette Weber

    Ingen kommentarer til Kører du også på autopilot ligesom Rikke?

    Læs Mere
  • Er dit barn klar til at lære, når det begynder i skole?

    jun 19 • forældrekompetencer, forældreledelse, forældreuddannelse, læring, nyeste blogindlæg, samtaler, skole, trivsel, udvikling • 68 Views

    Er dit barn et af de 3 børn, der sidder i hver klasse, som ikke er klar til at lege med andre børn og lære?

    I hver 0. klasse, sidder der i følge indskolingsledere 3 elever i hver børnehaveklasse, som ikke er skoleparate

    De 3 børn mestrer ikke fællesskabet i klassen, og de har endnu ikke udviklet lysten og evnen til at tage de udfordringer op, som skolen tilbyder – hverken når det gælder leg eller læring.

    De børn får det svært i skolen

     

    Leg og læring ved indskoling

    Børnehavebarnet leger for at lege – fordi det er sjovt. Men på et tidspunkt begynder barnet at kunne overskue sin virksomhed og begynder at forstå, at når jeg gør det her, så har jeg mulighed for at opnå det her. Barnet bliver altså motiveret til at arbejde for at lære og for at kunne noget nyt.

    Er barnet ikke nået til det punkt i sin udvikling, når det begynder i skolen, vil selv den mest pædagogiske undervisning foregå hen over hovedet på barnet, som vil føle sig underlegent og kede sig – hvis det ikke reagerer ved at blive uroligt og udad reagerende

    Stig Broström – professor ved Institut for uddannelse og Pædagogik (DPU),

     

    Hvordan med dit barn?

    Er dit barn klar til at lære og lege med andre?

    Ved du om dit barn er skoleparat?  altså klar til modtage beskeder, indgå i fællesskaber og i nye relationer ?

    Er dit barn nået til det punkt i sin udvikling, at det – sagt i udviklingspsykologisk sprog – har udviklet sit læremotiv?

    Er det motiveret for at lære og være vedholdende?

    Det er vigtigt, for at får en glad skoledag, en god skolelstart og et godt skoleliv

    Hvordan kan du hjælpe dit barn?

     

    Find ud af om dit barn er klar til at møde skoleverden?

    Klik på billedet

    God fornøjelse

    Mette Weber

     

    Inspirationskilde:  Landsforeningen for Socialpædagoger

    Ingen kommentarer til Er dit barn klar til at lære, når det begynder i skole?

    Læs Mere
  • Lærer du dit barn at bruge stophånd?

    mar 30 • benævne, Børns Udvikling, empowerment, forældreledelse, følelser, hjælpsomme tanker, kommunikation, læring, nyeste blogindlæg, relationer, sprog • 188 Views

    ☀️Leo – vores lille sol og torden

    Sådan skriver Charlotte Heje Haase om familiens sidst tilkomne.

    Det mindste familiemedlem er vores lille solstråle. Elsker fysiske udfordringer, er ret selvkørende og bange for … cirka ingenting. (Hvilket godt kan give forældrene grå hår).

    Glad, nysgerrig og skal mærke på alt. Og så elsker han sine søskende helt vildt højt. De skal bare krammes, når de kommer.

    Jeg var i tvivl om, hvilke vacciner han manglede og læste, hvad alle fra jordemoder til sundhedsplejerske og læge har skrevet om ham i journalen (på borger.dk.) De nævner ham alle som en meget glad dreng.

    Han kan nu også være en tordensky (man er vel løve), og jeg har måttet lære ham at lave stop-tegn og sige “stop” i stedet for at slå, hvis nogen gør noget, han ikke bryder sig om.

    Nu råber han så STOP af sine lungers fulde kraft og laver stop tegn, når jeg vil skifte ham eller børste tænder (svært at holde masken).

     

     

    Det der stop tegn virker bare så godt –

    Børn slår mindre på hinanden, når de bruger stophånden

    Før børn har udviklet deres sprog, opdager de, når vi lærer dem at bruge stophånden

    • at de kan sætte deres grænse
    • at de kan stoppe andre børn – fleste børn respekterer dem og stopper, når de viser stophånden
    • at respektere andre –  når andre viser stophånden ved de også selv, hvad det betyder
    • at det forbygger konflikter

     

    Lærer du dit barn at bruge stophånden?

     

     

    Ingen kommentarer til Lærer du dit barn at bruge stophånd?

    Læs Mere
  • Stop med at læse bøger om opdragelse lyder det fra Brinkmann – hmmm

    mar 10 • Børns Udvikling, dialog, empati, empowerment, forældrekompetencer, forældreledelse, forældreuddannelse, karakterdannelse, mentalisering, nærvær, nyeste blogindlæg, opdragelse, personlig udvikling, relationer, samtaler, værdier • 261 Views

    Løft hovedet fra bøgerne om opdragelse, for et godt familieliv skabes gennem gamle dyder som fællesskab, ydmyghed, dannelse og godhed. Vi har ikke brug for flere coaches, der lirer de seneste selvhjælpsfraser af sig. 

    I hvert fald ifølge psykologiprofessor Svend Brinkmann i ALT.

    Jer er enig med Brinkmann i at dyder, som fælleskab, ydmyghed, dannelse og godhed er værdier, vi skal lære vores børn. Men jeg er uenig med ham i,  at vi ikke skal læse bøger  og ikke søge hjælp, når der er brug for det.

    Og det er der nogen gange.

    Det er vigtigt at have viden om børns udvikling, for at kunne guide dem  og have udviklingsstøttende samspil og nærværende samtaler

     

    Rammer han plet?

    Det vigtigste for Svend Brinkmann er siger de i ALT artiklen, at vi fungerer som en del af et større fællesskab, og at vi interesserer os for andres ve og vel – helt uden at tænke what’s in it for me?
    Det er jeg også enig med HR. Brinkmann i.
    Ja, børn skal lære at tage del i et fælleskab og interessere sig for andet og andre end sig selv. Og det gør da heldigvis mange børn, når forældrene viser dem hvordan.

    Vi skal som forældre først og fremmest være gode forbilleder og selv interessere os for noget andet end os selv og vores børn.

    ENIG

    Uenig er jeg med Brinkmann i, at vi ikke skal læse bøger om børneopdragelse

    Forældre har brug for viden til at vise vejen.

    For hvad gør man som forælder, hvis man som ikke har dyderne med i rygsækken, eller ikke ved hvordan man har udviklendsstøttende samspil og nærværende samtaler med sine børn?

    Så kan en bog eller et blogindlæg med viden om dette, eller en coach, en protreptiker, eller en familierådgiver hjælpe en på vej.

    Og hvem siger forøvrigt at coaches lirer de seneste selvhjælpsfraser af.

    Jeg gør i al fald ikke, når jeg rådgiver forældre.

     

    Ingen kommentarer til Stop med at læse bøger om opdragelse lyder det fra Brinkmann – hmmm

    Læs Mere
  • Der er altid en grund

    mar 3 • budskaber, kommunikation, konfliktløsning, nyeste blogindlæg, rollemodel, signaler, sprog, Uncategorized • 204 Views

    1557538_679058588812972_892198134_n

    Der er altid en grund

    Når der blive fortalt om en episode, bliver der nogle gange brugt vendingen

    ‘uden nogen grund’. …

    Jeg  undrer mig
    der må være en grund ..
    at sige, at noget er sket uden grund, er i min  verden det samme som at fælde en dom uden kulegravning og opklaringsarbejde ..
    en kedelig og ukærlig dom.

    Rosa laver opklaringsarbejde hver dag i den børnehave hun arbejder i.

    Girafsprog

    Hun er  giraffen med overblikket, den lange hals og det store hjerte.

    To parter er oppe at toppes og hun vil gerne passe på begge deres hjerter, for tårerne fosser ud og sorgen over den tabte glæde er det yderste lag.

    Langsomt bliver det opklaret hvordan det hele opstod og parterne bliver i processen opmærksomme på, hvordan de selv og den anden endte med tårer i øjnene.

    De forstår sig selv og den anden.

    Der er altid en grund.

    Måske er det en irriterende grund, som vi gerne vil gemme eller glemme; men der er en grund og en intension.
    Både Rosa og Mette laver giraffen ind i mellem, på os selv og hinanden..når vi  bliver forvirret eller kede af det.
    Når  du opklarer følelsen, falder bølgerne ned igen og lægger sig i strømmen.
    Er du god til som forælder at være giraf? eller hopper du på den med uden grund eller bliver dommer og dømmer ungerne
    Kan du opklare og hjælpe dine børn, når de har konflikter og lære dem at løse konflikter

    Hvis ikke – så bliv en god opklarer NU – lær at løse konflikter

    Det lyder som om noget jeg har brug for det Online Kursus –

    Klik på Læs mere for at få information om  kurset

    Ingen kommentarer til Der er altid en grund

    Læs Mere
  • ADHD ligger i generne

    dec 11 • Uncategorized • 241 Views

    ADHD ligger i vores gener

    Vores gener betyder meget for udviklingen af psykiske lidelser. Det gælder også ADHD, hvor arveligheden er op til 80 procent. Indtil nu har det imidlertid været et stort mysterium for videnskaben, hvilke gener, det drejer sig om.
     
    Ifølge David M. Hougaard passer resultaterne med, at der er en glidende overgang i forhold til, om man har diagnosen ADHD eller ej.
    ”Jo flere af disse risiko-varianter, som du har, jo større er din tendens til at have ADHD-lignende træk og din risiko for at udvikle ADHD.”
     
    ”Det er interessant, at der her ikke er tale om sjældne genvarianter, men om hyppige varianter, som findes hos en bred del af befolkningen.
    ”Man kan sagtens have alle varianterne uden at have ADHD, og det er således helt klart, at der også er andre faktorer der spiller en væsentlig rolle for udvikling af ADHD. Det er meget komplekst, og nogle af de fundne hyppige genetiske varianter kan måske ligefrem bidrage til positive karaktertræk.”

     

    Klik på Læs mere så kan du downloade hele pressemeddelelsen fra SSI

    Brug for konkret hjælp til dit barn med særlige udfordinger kig her på dialogkortene: Leg og Lær kortene til børn med særlige udfordringer

    Klik på Billedet for at læse om kortene

     

    Ingen kommentarer til ADHD ligger i generne

    Læs Mere
  • Kender du SKAMkredsløbet?

    sep 7 • forældrekompetencer, forældreledelse, forældreuddannelse, følelser, karakterdannelse, kompetencer, magt, medfølelse, mentalisering, nyeste blogindlæg, opdragelse, opmærksomhed, samktioner, samtaler • 358 Views

    Skamkredsløbet i aktion

    Her til morgen var skamkredsløbet i aktion hjemme hos os,

    sådan fortæller Krista Korsholm Bojesen, gæsteblogger hos Tal med børn i dette blogindlæg.

    Hun fortsætter:

    Jeg var på badeværelset og gjorde mig klar, da min søn kommer løbende ud til mig og siger noget i retningen af

    Mor se, jeg har lavet en fælde!

    Da jeg ser, hvad han har i hånden, udbryder jeg

    NEEEEJ!

    Som I kan se på billederne, er den ikke så fin længere.

    Og da det gik op for mig, at det var den, han havde hevet i stykker for at lave en fælde, blev jeg ked af det, ærgelig og vred. Så jeg reagerede med at råbe nej.

    Min søn prøvede at skubbe den sammen igen, men det kunne ikke lade sig gøre, så han løb sin vej.

    Der var jeg glad for at kende til skamkredsløbet.

    Det, der sker i hjernen, når skam kommer på banen, er nemlig meget voldsomt.

    Skam er en specifik form for angst, der udløses ved en virkelig eller indbildt fare for at blive udstillet, misbrugt, ydmyget –eller fordømt og afvist. Og bag skamfølelsen ligger der ofte en overvældende stor følelse af hjælpeløshed, der i barndommens land var angstfyldt –ja rædselsvækkende- at opleve helt alene. (Wurmser, 1989)

    Wurmser kendte ikke til skamkredsløbets hormonelle funktion i hjernen, men beskrev følelsen  stærkt. Det er angstfyldt at blive skamfuld. Vi er i fare for at blive forladt, fordømt eller valgt fra.

    Situationen i morges var et perfekt eksempel på, hvordan det sker. Min søn kom glad løbende for at vise mig sin kreativitet. Det, han lavede, havde gang i det kredsløb i hjernen, som belønner os ved at give os positive følelser. Det var sjovt, det var spændende. Han havde ingen anelse om, at han gjorde noget forkert. Han kom jo endda stolt og glad og sagde

    Se!

    Min reaktion satte gang i strafkredsløbet i hjernen. Det hormonkredsløb der straffer os. Det, vi kalder dårlig samvittighed. Det er en meget voldsom oplevelse.

    Hans glæde blev vendt til frygt og uforståelighed af min reaktion. Fordi jeg kendte til skamkredsløbet(og forhåbentlig også lidt moderinstinkt) vidste jeg, at det min dreng oplevede var langt mere skræmmende og vigtigt end min vrede og sorg over, at min fine ring var ødelagt.

    Jeg fandt ham i gyngestolen på gæsteværelset, hvor han sad helt krøllet sammen og grædende. Han var så ked af det. Først skubbede han mig væk. Jeg var jo skræmmende og uforståelig. Jeg startede med at fortælle ham, at jeg ikke var vred på ham. Så kastede han sig i armene på mig og kunne trøstes. Vi fik en snak om, at jeg var blevet rigtig ked af, at min ring var i stykker, men at jeg godt vidste, at han ikke havde gjort det med vilje.

    Denne situation er en typisk skamkredsløb-situation for børn.

    De kommer til at bryde en regel, som de højst sandsynligt slet ikke kendte. Det er først, når reaktionen udefra kommer, at den negative del af skamkredsløbet går i gang. Her er det vigtigt først at møde barnet i frygten og gøre dem trygge. Derefter kan man tale om, hvorfor det ikke var smart. Det kan de ikke høre, så længe hjernen er fuldt optaget af at være bange og i straffunktion.

    Vi voksne kender den på flere måder. Den ene kan minde om børnenes oplevelse. Hvis vi fortæller en joke og ingen griner, kan vi opleve skamkredsløbet.

    Eller hvis vi smiler til en, vi tror smiler til os, og opdager, at det slet ikke var os, personen smilede til. Eller hvis vi har købt en gave til en elsket, og personen ikke kan lide den. Det er alle situationer, hvor vi gør noget, som vi tænker er godt, og så bliver skamfulde, når det ikke bliver taget godt imod.

    For os voksne kan vi både også være den udøvende og den dømmende kraft. Når man fx arbejder med det, man kan kalde dårlige vaner, så handler det meget om skamkredsløbet. Vi gør noget for at få en positiv følelse.

    Det kan være at ryge, overspringshandle, spise chokolade, råbe, eller andet for at få en belønning. Det kan godt være, at straffen kommer sekunder efter, men i situationen gør vi det for at få belønningsfølelsen. Hvis vi med det samme fik den ubehagelige følelse, ville det ikke være svært at stoppe. Nej vi gør ting, fordi vi forbinder dem med en rar følelse. Mange af de ting, vi skammer os over handler om nydelse. At spise, at slappe af, at lade vores følelser løbe af med os er alle ting, der i situationen er dejlige.  Vi gør det, når vi er pressede eller trænger til at føle noget godt.

    Nu nævnte jeg at råbe, som en af tingene. Det er jo ikke, fordi nogen af os har lyst til at være i en situation, hvor vi råber i vrede. Men i situationen kan det føles godt, fordi vi slipper vreden ud.  Alle “vaner” er måder at belønne sig selv på, så det føles godt. Øjeblikket efter dømmer vi os selv for at have gjort “det dårlige” og sætter strafsystemet i hjernen i gang.

    Derfor hjælper det heller ikke “bare” at fokusere på at lade være med at gøre det dårlige. For det vi gør, gør vi for at få belønningen, som vi føler, vi trænger til. Det er vigtigt at finde en bedre måde at få belønningen på. Vi kan ikke bare “tage os sammen”. Vi er nød til at skabe en erstatning, hvor belønningen ikke skal efterfølges af en straf.

    Det er nemlig også angstfyldt for os voksne at føle os forkerte. Det er skræmmende og uhyggeligt at tænke, at vi vil blive mødt af andres fordømmelse – og faktisk være enige i dommen.

    Slut med skam og skyld – føl dig rigtig- det hjælper jeg dig med
    Tilmeld dig Forældrelounge  og bliv guidet med små skridt og anerkendelse

    Læs om min medlemsklub ForældreLounge 

     

    Tilmeld dig Ugens spørgsmål og få mine svar på emner, der er relevante for dig som forælder

    LÆS mere om skam

    Fyye – skam dig

    Dit barn tager alvorlig skade af skældud

     

     

    Ingen kommentarer til Kender du SKAMkredsløbet?

    Læs Mere
  • Derfor skal du gå på legepladsen med dit barn

    jun 25 • Børns Udvikling, dannelse, e-bøger, e-hæfter, Familierelationer, forældrekompetencer, forældreledelse, forældreuddannelse, karakterdannelse, kompetencer, læring, Leg, mentalisering, mistrivsel, motorik, nyeste blogindlæg, Online produkter, skole, sprog, styrker, trivsel • 354 Views

    Jeg har brug for et råd, til en pige der skal starte i skole her i august. 

    Hun er lidt bagud motorisk, hvordan kan man bedst støtte hendes udvikling mht at klippe, skrive/tegne og så balancen, hun kan ikke cykle på 2 hjul endnu.

     

    Sådan spurgte en mor på facebookgruppen Pædagog

    Hun fik rigtig mange bud på hvad hun kunne gøre. Hun fik gode råd til hvad hun skulle være opmærksom på kunne være årsagen til hendes datters nuværende motoriske udvikling. Dem får du i min forældreGuide Skoleparat.

    I dette blogindlæg får du mit svar til hende og hvorfor jeg valgte legepladsen som et af svarende til hende.

     

    Mit svar  var

    Hmm ærgerligt de har nedprioriteret noget så vigtigt  i din datters børnehave – godt du selv tager affære

    Jeg vil anbefale dig at gå på legepladsen med hende mindst en gang om ugen, løbe en lille tur om søndagen. Gå på line og brug løbecykel og øv øv og øv vedholdende med hende .

    Jeg har lavet en Forældreguide Skoleparat – sådan hjælper du dit barn til en god skolestart.
    Jeg sender en video ud om Guiden snart, hvor du kan se, hvad den indeholder.

    Du kan tilmelde dig, til at se videoen og høre om guiden, hvis du skriver dig op på  en mailliste
    klik  dette link

    Hvis du følger med med på min fb side Tal med dit barn på den fede måde lægger jeg det også på der

     

     

    Og hvorfor anbefaler jeg hende nu legepladsen

    Jeg har gennem det senest år ofte gået  på legepladsen med Lillek, mit barnebarn nu 3 år på. Han elsker når vi går på legepladsen, det gør jeg forøvrigt også.

    Udviklingstrin

    Det er der mange grunde til.

    En af dem er at han udfordrer sin egen krops grænser, tester af hvad han kan.her kan klatres op og ruches ned

    Han udvikler sin balanceevne og klatreevne

    Han møder andre børn som han falder i leg og snak med, for børn er nysgerrige og vil gerne lære nyt og er gode til at være i nuet.

    Han sanser, lærer om relationer og hvordan man kommer i kontakt og venter på tur – lærer at udsætte sine behov

     

     

    Og jeg kan støtte det Vigosky  kalder næste udviklingstrin ved at give en hånd i udviklingen af hans grovmotorik og sanseoplevelser

    LilleK og jeg samtaler om den natur vi møder .. insekter, planter gemmer os og leger og  udforsker sammen.

    Han bliver set, hørt og forstået og guidet og jeg nyder at se hans glæde over det nærvær og samspil vi har der på legepladsen.

    Så der sker rigtig meget på legepladsen, som man ikke umiddelbart får øje på hvis man ikke er bevidst om at leg er læring.

    En undersøgelse viste, at når børn leger på en legeplads, så leger de 70 %  af tiden mellem legeredskaberne. De leger bag legehuset, under klatrestativet, de leger rollelege.

    Kilde Børnshverdag DLO nr.2

    God fornøjelse på legepladsen

     

    Læs om Skoleglad – Sådan hjælper du dit barn til en god skoledag og skolestart – klik på billedet

    Mette Weber

     

     

    Ingen kommentarer til Derfor skal du gå på legepladsen med dit barn

    Læs Mere
  • Markus blev født for tidligt

    jun 7 • Børns Udvikling, dannelse, dialogkort, e-shop, empati, Familierelationer, forældreledelse, kommunikation, læring, motorik, nyeste blogindlæg, opdragelse • 504 Views

    Markus blev født for tidlig er en af de eneste bøger på marked om at være for tidlig fød

    Har du et barn der er født for tidligt – så er denne højtlæsningsbog noget for dig og dit barn

    Bogen er skrevet af Birgitte Amtrup som gennem sit arbejde som Sundhedsplejerske og psykoterapeut har mange års erfaringer med hvilke udfordringer et for tidligt født barn kan have

    Udfordringer på grund af de oplevelser de påføres  lige efter fødslen og de vanskeligheder der kan være med at etablere tilknytning

    Birgitte  anbefaler bogen til børn fra 3 års alderen.

     

    Hvorfor læse bogen for børn som er født for tidligt

    Ved at læse bogen højt og samtale med dit barn om billederne,  får barnet i historiefortællingen bearbejdet og forløst sine følelser. Det er vigtigt at du ikke blander dine egne følelser sammen med barnets.Så det er vigtigt at du har bearbejdet dine egne følelser

    Læs også mit blogindlæg Dine og mine følelser skal adskilles

    Bogen er skrevet som en hjælp til at tale om de oplevelser, som barnet har haft i forbindelse med dets for tidlige fødsel.

    Bogen viser hvordan et barn der er  født for tidlig afskæres i kortere eller længere perioder i at have kontakt med sine forældre, hvilket kan give følelsesmæssige vanskeligheder senere.

    Samtidig påføres barnet  undersøgelser og livsnødvendig medicinsk behandling, som kan sætte sig i kroppen som angst.

    Nogle forældre har svært ved at knytte sig til barnet i starten, da de er mere forskrækkede end lykkelige lige efter barnet er født.

    Det kan kræve lidt extra, at få etableret de bånd, der er vigtige for både forældre og barn

     

    I lektørudtalelsen står der

    at bogen udfylder et hul i materialesamlingen og  tillige velskrevet.

    Bogen har børnevenlige illustrationer  – tegnet af Nina Dokkedal 

     

                

     

    For tidlig fødte børns udfordringer

    Mange af de udfordringer som Markus har, er udfordringer børn født til tiden også kan have, men Markus udfordringer er mere udtalte, og kræver derfor at mor og far er extra opmærksomme i forhold til:

    • støj
    • bange for at være alene
    • svært ved at sove
    • uro i kroppen

    Bogen viser tydeligt med sine tekst og fine illustrationer de udfordringer, et for tidlig født barn kan have, og hvad forældre kan gøre, når/hvis udfordringerne opstår

    Jeg anbefaler bogen til højtlæsning i børnehaver og til  forældre med fortidig fødte børn. Jeg er enig med lektørudtalelsen i at mængden af tekst i bogen passer bedre til 4- 5 årige børn.

     

    Hvad kan du ellers gøre for at hjælpe dine børn, når  de har særlige behov og udfordringer

    Du kan bruge Leg &  Lærkort til børn med særlige udfordringer.

     

    De er særlig anvendelige:

    • når dit  barn har behov for konkrete redskaber i dagligdagen
    • hvis du oplever at dit barn er særlig sensitiv
    • til børn med angst,
    • til børn med koncentrationsudfordringer
    • til børn med diagnoser som ADHD, Asperger og Autisme

     

    Hvordan ser kortene ud

    Illustrationerne og teksten på kortene, lægger op til at børnene selv kommer med forslag til hvordan de klarer det de har svært ved, og børn eller voksne kan skrive børnenes egne forslag på bagsiden af kortene.

    På bagsiden af kortene er der også forslag til løsninger.

    Eksempler på kortet:  VREDE  fra Leg & Lærkortene

    Forside                                                                                                        

     

    Bagside 

     

     

    Ingen kommentarer til Markus blev født for tidligt

    Læs Mere